411 / 420
lo
desuden Borde med P iller1) samt dobbelte Bænke2) og to Messinglysestager, der
vare anskaffede efter kgl. Anordning.3)
II.
Den æl d s t e Kommun i t e t s b y g n i n g , S t u d e n t e r - S t u e n , det
g aml e K l o s t e r 4).
I Aarene 1567 til 70 byggedes et Hus og en Vindeltrappe
ud mod Nørregade paa det nordvestlige Hjørne af Studiigaarden. Huset var c.
18 Alen langt, 9 Fag Bindingsværk, 2 Stokværk bøjt, teglhængt og forsynet med
Bræddegavle. Hver Etage havde udskaarne Knægte, og øverste Etage Fremspring
og udskaaret Overhangsfodstykke; i nederste Etage var der 9 Fag, i øverste Etage
9 eller 10 Fag Vinduer. Vindeltrappen, som nedbrødes i Aarene 16 31—3 2 5), var
et sexkantet Taarn med et hætteformet blytakt Tag, som bar en Fløjstang med
forgyldt Knap og Fløj. Træværket var malet rødbrunt, Væggene vare ikke kvittede,
over Indgangen vare anbragte udskaarne forgyldte Vers.6)
To Gange standsedes Byggearbejdet i længere Tid, første Gang fra 31 Decbr.
1567 til 9. Marts 1568, anden Gang fra 18. Juni 1568 — 15. Avg. 1569. Den første
Standsning hidrørte fra, at Tømmermændene „bleve tagne til Kongl. Maj.s Arbejde
paa Frederiksborg“ ; Grunden til den anden kjendes ikke7).
Efter Datidens smaa Forhold var Bygningens Ydre pynteligt og hyggeligt,
og det samme gjaldt om Studenter-Stuen, som optog hele dens nederste Etage og
gav den Navn8).
Stuen, som havde Vinduer ud mod Nørregade og ind mod Universitetsgaarden,
var malet i Overensstemmelse med;Datidens Mode, i Følge hvilken Lofterne vare gule,
Bjælkerne røde eller brune, Døre og Vinduer røde eller grønne, Væggene brogede
og med Blomster9). I Stuen fandtes en Kakkelovn10), en Skænk11), Bænke til at
sætte Kander paa12), lange Borde13) og Bænke14) samt trebenede Stole15). Bor
dene dækkedes med Duge, med Kander, Fade og Tallerkener af Tin, samt med korte
Knive16).
Gulvet strøedes med Sand17), og hvert Foraar smykkedes Stuen med
Bøgeløv18).
Omtrent 1570 var Studenter-Stuen færdig til at tages i Brug og benyttedes
som saadan i over et halvt Aarhundrede; men efter Begyndelsen af Regnskabsaaret
1627 maa Studenterne være flyttede over i deres ny Bygning, da den gamle Stue
i Følge Regnskabet for s. A. blev delt i flere Rum. I den mellemliggende Tid
vare ingen Forandringer foretagne paa Huset.
4) Regnsk. 1630—31. — 2) Regnsk. 1630—31. — 3) Regnsk. 1630—31. —
4) Benævnelsen „Studenter-Stuen“ bruges i Almindelighed i Regnskaberne (under
tiden „Stuen“). Efter at Indretningen af „Coenaculum“ er paabegyndt, forekomme
Navnene „Det gamle Kloster“ og „Det ny Kloster“ . — 9) Regnsk. anf. Aar. —
6) Disse Oplysninger støtte sig til et særdeles udførligt Bygningsregnskab, der be
gynder med 14. Septbr. 1567 og gaar til 2. April 1570. Regnskabet, som danner
et særligt Bind, er uden paa mærket: „Regnskab paa, hvis Bekostning gjort er paa
det ny Hus og den Vindeltrappe, som blev bygt i Collegiigaarden Anno 1567“ .
Efter dette er Bygningen rekonstrueret. - 7) Regnsk. 31/i
2
1567,
9la
1568, 15/s 1569.
8) Regnsk. 16 13—14 , 1627—28. — 9) Regnsk. 16 16—17 , 1622—23. Jfr. Regnsk.
16 13—14. — ,0) Regnsk. 16 13—14 , 16 15—16, 16 21—22. — n ) Regnsk. 16 17—18.
— 12) Regnsk. 16 13—14. - 13) Regnsk. 16 13—14, 16 15—16 ,16 18—19. — 14) Regnsk.
1616—17 , 16 18—19. - 15) Regnsk. 16 2 1—22. — 16) Aarlig Udgift. - 17) Aarlig
Udgift. — ls) Aarlig Udgift. Kun én Gang (1618—19) omtales udtrykkelig Stedet,
hvor det anvendes: „Maj i Studenterstuen 4 Sk.“