Previous Page  109 / 271 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 109 / 271 Next Page
Page Background

110

slappedes hos dem, der ledede Arbejdet, saaledes at

hvad der

kunde gøres i Tide,

blev udført.

Prisstigningerne var selvfølgelig Genstand for Byggeudval­

gets alvorligste Overvejelser.

Alt Ira første Færd i Fredstiden havde Direktør Gregersen

regnet med at ville søge foranstaltet en Indsamling til Hjælp

til Opførelsen af Bygningen. Man regnede med, at et Beløb

af omkring 140 000 Kr. vilde være tilstrækkeligt til, at Insti­

tuttet uden altfor trykkende Gældsbyrde kunde faa Raadig-

hed over eget Hus.

Nu var Nødvendigheden af en økonomisk Funde r ing af

Byggeforetagendet mangefold større.

Allerede i Oktober 1915 lagde man Planer om Nedsættelse

at et stort Udvalg, der ved at repræsentere saa mange som

muligt af de Erhverv, for hvilket Instituttets Arbejde direkte

eller indirekte kunde faa Betydning, kunde foranstalte en

Indsamling paa bredt Grundlag. Det tykkedes at interessere

mange betydende Mænd for Sagen, i første Række Excellensen

G. A.

H a g e m a n n ,

der som Ærespræsident stillede sig i Spidsen

for et saakaldt Økonomiraad, som foruden Instituttets Besty­

relse rummede Navne som Fabrikejer

C h r . H a s s e l b a l c h ,

der

paatog sig Hvervet som Indsamlingens Hovedkasserer, Re­

daktør A.

A n g e l o ,

der repræsenterede Journalistforeningen,

Direktørerne H. P.

H j e r l H a n s e n

og H.

H e i l b u t h

samt Lens­

greve F.

M o l t k e - B r e g e n t v e d

og Folketingsmand P.

T h .

N i e l s e n ,

repræsenterende henholdsvis Handelen og Land­

bruget, endvidere Næstformanden i De samvirkende Fagfor­

bund, Maskinarbejder

O t t o S m i t h

og endelig Dansk Skov­

forenings Formand, Baron

W e d e l - N e e r g a a r d .

Et Opraab

blev udsendt og Henvendelser foretaget til en Række store

Ei h \ervsv irksomhede r saavel som til private. Alle Økonomi-

laadets Navne havde Vægt,

mest sikkert Æresformandens

G. A . H a g e m a n n s .

For Instituttet betød det ikke blot Hjælpen udadtil. G. A.

Hagemann gik ikke ind tor en Sag, uden at den havde fan­

get hans Interesse. Og dette var netop sket i Forholdet til

Instituttet. I mange Aar havde dets Gerning i hvert Fald til­

syneladende ikke været paaagtet af ham, maaske dog kun til-