111
syneladende, interesseret som han jo altid var for alt, hvori
der var Liv og Fremdrift. Ved et Besøg paa Instituttet dan
nede han sig et personligt Indtryk af dets Gerning, og da
man nu i første Række henvendte sig til ham, ydede han
ikke blot Sagen sin Støtte gennem sit kendte Navn — i den
korte Tid, der hengik inden hans Død, kaldtes Udvalget Se
kretær gentagne Gange til ham for at holde ham å jou r med
Indsamlingens Forløb, og han støttede den ved direkte Hen
vendelser til de mange Virksomheder, i hvilke han havde
Indflvdelse.
%)
Endnu eet Navn skal særligt fremhæves, Indsamlingens
Hovedkasserers, Fabrikejer
C h r . H a s s e l b a l c h ’s.
Ogsaa hans
Indtrædelse i Økonomiraadet blev til den største Gavn for
Instituttet. Sin store Indflydelse mange Steder brugte han til
Instituttets Tarv, og han havde sin store Andel i den gun
stige Modtagelse, Henvendelsen fik mange Steder.
Indsamlingen, der fortsattes under hele Byggeperioden,
kulminerede i den smukke
Haandværkerdag,
en Fest, der
afholdtes d. 20. Juli 1910. — om ikke just selve Tiaarsdagen,
saa dog paa samme Aarstid, paa hvilken Instituttets to første
Prøvekursus afholdtes.
Ikke blot i selve København, men ogsaa i mange Pro
vinsbyer, fejrede Haandværkerne gennem de stedlige Haand
værker- og Industriforeninger Dagen med Fester og Indsam
linger til Fordel for Haandværkets Højskole. I København
forløb Dagen ved en storstilet Fest med Taler og Sang i
Københavns Raadhus, hvor Oldermand
P i t z n e r
paa Fælles
repræsentationens Vegne præsiderede og bød Hs. Majestæt
Kongen og de mange Gæster Velkommen. Efter en smuk Tale
fra Haandværkets Side af Kunstsmedemester
O l u f S c h æ b e l
gjorde endelig Professor
H a r a l d H ø f f d i n g
Instituttet den
Ære at holde Festtalen. Dagen sluttede med en fornøjelig
Haandværkerfest i Tivoli.
Haand værkerdagens økonomiske Resultat, hidrørende fra
hele Landet, blev imponerende — nemlig 241 600 Kr., hvor
ved den føromtalte Indsamling kom op paa ialt 442 732 Kr.
Økonomiraadets Indsamling var dog ikke den eneste øko
nomiske Sikring af Instituttets Fremtid, og Byggesagen var