166 / 271
167
Nu s ta a r han , som skal »indlede« Aftenen, paa Katederet.
Der e r fu ld O pm æ rk som h ed til Stede. Men d e t er ikke en
»Menighed« , d e r e r komm e t samm en . B e trag ter m an Ansig
te rn e , b liv e r m an k la r over, at »enhver tæ nk e r sit«.
In d le d e ren tage r fat. Det er en Mand, d e r sæ rlig k en d e r
to Slags T ilh ø re re : M ennesker, d e r komm e r, ford i de
ska l
komm e — og M ennesker, d e r paa F o rh a a n d e r k ritisk e over
fo r
alt,
hv ad d e r bydes d em ; m en
denne
F o rsam lin g e r noget
for sig selv.
Disse T ilh ø re re re p ræ se n te re r ikke nogen bestem t »Ret
n ing« ; d e r e r S oc ia ld em ok ra te r til Stede, og d e r er Folk , som
e r lige d e t m o d sa tte ; d e r sidd e r tro end e K ristne, og d e r sid
d e r M enneske r, d e r m en e r noget h e lt and e t end disse om L i
vet og D ød en ; d e r s id d e r æ ld re M ennesker, og d e r s id d e r h e lt
unge.
H vo rfo r e r d isse M enneske r komm e t? F o r at faa en Aften
ud af d e t? Nej !
Nej, d isse E lev sam fun de ts — og Id ræ tsfo ren ing en s Kæ rne
tro p p e r e r
uaagne
M ennesker, d er h a r fo rstaaet deres Tid og
den s K rav, og som d e rfo r h a r søgt T ekno log isk In stitu t, og
som y d e rlig e re g enn em den
Vækkelse,
som K undskab stileg
nelse
kan
give, h a r faaet Lyst til i det hele taget at udv ide
deres F o rs taae lse som raad e . De
affekterer
ingen aande lig Op
v ak th ed ; m an sp o re r ikke hos dem nogen fo rlo ren D yb sin
d ighed .
De e r
aandelig naturlige.
Altsaa: modtagelige for, hvad der
h a r Væ rd i, og reage rend e over for det uægte.
S enere p aa A ftenen k om m e r baade den ene og den and en
hen til In d le d e ren og ta le r med ham om det, h an h a r sagt.
Af d eres U d ta le lse r faar h an et tydelig t In d try k af, hvad d e r
h a r slaae t ned b la n d t T ilh ø re rn e , og hvad d er er gaaet sp o r
løst hen . Han fo rstaa r k la rt, hvad der i han s Fo red rag hai
væ re t ve lg jo rt A rbejde, og hvad d er h a r væ ret m in d ie godt
eller daarlig t.
Men dette sk e r — som sagt —
senere
paa Aftenen.
In d le d n in g e n skal n em lig illu stre re s ved b o red rag af Sange.
Det e r ikke nogen in d b u d t K oncertsanger, d e r skal p io d u -
cere sig — nej, det e r en af »vore egne«.