167 / 271
168
Og h an
kan .
Selvfølgelig faa r h an alle m ed sig.
F o r d e t første, fo rd i h an lev e re r » p rop e rt Arbejde« — det
fo rs ta a r H aan dvæ rk e re sig p aa — for d e t ande t, fo rd i T ilhø
re rn e e r saa aand e lig æ rlige, at de a lde les u skab ag tig t kan
heng ive sig til d en S tem n ing — den væ re sig g lad e lle r det
m od sa tte — som F o re d ra g e t af Sangene skabe r.
Og saa sam les m an om K affebordene.
Som een sto r F am ilie s id d e r de der, de unge og de gam le.
Æ gte d an sk H ygge lighed h e r sk e r overalt.
Ingen sk a b e r sig. Ingen vil
synes
at væ re noget. Man
er
den , m an er, og d e rm ed basta !
Og saa d an se s d e r ende lig . Det e r Id ræ ts fo ren ing en s unge,
d e r til a t begynde med fø re r an.
Som de k an d an se , d isse kønn e , v e ltræ n ed e unge M enne
sker!
G ennem A v isre fe ra te r a f »det hø je re Bourgeoisis« F e s te r
eller ved a t be trag te de t samm e B efo lkn ingslags unge S ønne rs
og Døtres Adfæ rd, n a a r d e r »danses m e llem Bordene« — k an
m an faa et fo rstemm end e In d try k a f d an sk U ngdom s T ran g
til at stim u le re sig i S tede t for at glæde sig; m en se r m an
E lev sam fun d e ts og Id ræ ts fo ren in g en s unge sam lede til »en
lille Dans« k an m an k un fryde sig over den n a tu rlig e L ivs
glæde, d e r p ræ g e r de unge og deres Fest.
De unge og d eres Fest! Ja , m en de æ ld re vil ogsaa væ re
m ed! Og de
er
m ed . Nu sp ille r M usikken en a f de gam le
D an sem e lod ie r — og n u e r Gulvet fu ld t a f dan sende .
K lokken e r tolv! D ansen slu tte r, e nh v e r g aa r til sit.
Nu et and e t Billede fra Tekno log isk E lev sam fund s Liv:
»S tud iek redsen« e r sam le t. En Snes M enneske r h a r h ø rt
S tu d iek red sen s L ede r tale over et Em n e , som M ed lemm e rne
selv h a r valgt. Em n e t d isku te re s. Ikke som m ange a n d re
S teder, h v o r hve r D eltager i D isku ssionen paa F o rh a a n d —
længe før h an h a r h ø r t F o red rag e t — ved, hvad h an vil sige,
Nej, h e r h a r v irke lig de in d led en d e O rd
sporet
D eltagerne til
at give deres Besyv m ed i Laget;
men
det mæ rkes, at hve r,
d e r tage r O rdet, h a r
tæ n k t
ove r Em n e t adsk illige Gange før.
Tæ nk t, som
de
tæ nk e r, for hvem d e t levende Liv, ofte i Kam p