248 / 271
249
Paa denne Plads kan der ikke gaas nøjere ind paa disse teore
tiske Betragtninger, men,der kan gives følgende ganske
kortfattede
Oversigtsforklaring:
Forbræ n d in g srea k tio n ern e
i Flammen foregaar m ellem Ilten og de
brændbare Gasarter: Brint, Kulilte og v isse Kulbrinter, hvoraf der ved
fu ld stæ nd ig F orbrænding dannes Kulsyre ogVanddamp. D esuden foregaar
der ofte R eaktioner m ellem de brændbare Gasarter indbyrdes og m ellem
d isse og Kulsyren og Vanddampen. Ilten tilføres med Luften, og der kom
mer derfor ca. 4 Rumfang Kvæ lstof sammen med hvert Rumfang Ilt. D enne
store K væ lstofmængde deltager ikke i Forbrændingsreaktionerne, men v ir
ker fortynd end e paa de reagerende Stoffer og dermed hæmm ende paa For
bræ nd ingen.
Ved alm in d elig Temperatur er Hastigheden af de forskellige Reaktioner
fo rsv in d en d e lille, og der sker derfor ingen k endelig Forbrænding. Med
vok send e T emperatur vokser R eaktionshastigheden og antager en betyd elig
Størrelse ved F lamm ens Antændelsestemperatur. Ved alm indelige Flamm e
tem peraturer er R eaktionshastigheden meget stor, og den maa antages at
være stadig vok sende m ed stigende Temperatur.
F orbræ ndingsreaktionerne i Flammen er »reversible« P rocesser, d .v . s.
de kan forløbe baade frem og tilbage under hen hold svis Varm eudvikling og
Varm eoptagelse. Ved hver bestem t Temperatur og Tryk er Reaktionerne i
L igevæ gt ved en bestem t »D issociationsgrad«, og denne D issociationsgrad
er større, jo højere Temperaturen er, og jo lavere Trykket er.
Naar en L igevæ gtstilstand er indtraadt, kan Forbrændingen kun fort
sæ ttes, h v is enten Trykket stiger, eller Temperaturen falder (hvilket sker
ved en V a rm eafgiv else), saaledes at der kan indtræde en ny L igevægt med
en noget lavere D issociation sgrad svarende til det nye noget højere Tryk
eller noget lavere Temperatur.
D erfor kan en Flamme ved sin egen Forbrændingsvarm e alene ikke naa
op over en v is Temperatur, thi den kan ikke passere L igevægtstemperatu
ren, m edm ind re den faar tilført Varme udefra til Dækning af Varmeforbru
get ved den n ødvend ige T ilbagegang af Forbrændingen. I den praktiske
Ovnteknik har man sjæ ldent Flammetemperaturer over ca. 1800°.
I de fleste Ovne er Varm eafgivelsen fra Flammen saa stærk, at Flammen
overh ov ed et ikke naar en L igevægtstemperatur, førend den er ved at forlade
Ovnrumm et; men paa dette T idspunkt skal den helst opnaa sin Ligevægt,
thi ellers v il der bortføres en Del uforbrændt Gas, som burde h a \e '\seiet
brændt i Ovnrummet ved den forhaandenværende Temperatur.
Af B etragtninger, som det vil føre for vidt at komme ind paa her, fi em-
gaar det, at det ved en Flamme, hvis Temperatur er lavere end den til den
øjeblikkelige D issociation sgrad svarende L igevægtstemperatur, væ sentligst
er F lamm ens egen E vne til hurtig Forbrænding, der er bestemm ende for den
H astighed, hvorm ed Varmen kan afgives.
I d en hom o g en e F lamme fin d es Ilt-, Gas- og Kvæ lstofmolekylern e jævnt
ford elt imellem hinanden,
m edens der i den uhomogene Flamme forekom
m er ad sk illigt iltrige og gasrige Ansam linger af større eller m indre Omfang.
I en uhom ogen Flamme fremkommer der derfor i A lm indelighed Reak
tion er m ellem Gasmolekylerne indbyrdes, hvorved der udskilles faste Kul
stofpartikler, som ved høj Temperatur er stærkt lysende og derved giver
F lamm en dens lysend e Karakter, m edens de ved lav Temperatur danner