250 / 271
251
gene. Dette ligger først og fremm est i, at den hom ogene Flamme kan nøjes
m ed et b etyd eligt m indre Luftoverskud end den uhom ogene. Røgmængden
pr. kg Olie er derfor m indre ved den hom ogene end ved den uhom ogene
F lamm e, og id et Røgen forlader Ovnrummet ved en vis Temperatur, bort
fører den altsaa m indre Varme. Dette udtrykkes ved, at
den homogene
F lamme har m in d r e Skorstenstab en d den uhomogene.
Med H en syn til Maaden, hvorpaa Varm eafgivelsen foregaar, skal det be
mærkes, at Varmen afgives dels ved direkte Berøring og dels ved Straaling.
D et v il let ind ses, ait Varm eafgivelsen ved B erøring maa være væ sentligt
større ved en hom ogen Flamme end ved en uhomogen.
Straalevarm en er det derim od noget vanskeligere at overse. En Flamme
har altid b etyd elig m indre Straalingsevne end et fast Stof ved samme
T emperatur. Kvæ lstof-, Brint- og Iltm olekylerne har praktisk talt ingen
S traalingsevne. Kulilten har en ganske lille Straalingsevne og Kulsyren og
Vanddam pen en ret b etyd elig Straalingsevne, navnlig ved højere T em pe
raturer, m en kun for nogle faa ganske bestem te Bølgelængder. De faste
K ulstofpartikler, som i A lm indelighed find es i en uhom ogen Flamme, har
derim od fuld Straalingsevne som fast Stof ved alle Bølgelængder.
Ind en for O vntekniken er det derfor meget alm indeligt at regne med, at
det er gavnligt for Varm eafgivelsen, at Flammen ind ehold er store Mængder
glød end e K ulstofpartikler; men dette er vist næppe helt rigtigt. For det
første er det i A lm ind elighed saaledes, at Forbrændingen har van skeligt
ved at følge m ed Varm eafgivelsen, saaledes at den store U dstraalingsevne
kun ud n y ttes daarligt. D ernæ st v il et Lag koldere Kulstofpartikler, der
b efin d er sig i Næ rheden af Overfladerne, opsuge Straalevarmen fra Flam
m en s Indre, in d en den atter afgives til Overfladerne, saaledes at Straalingen
fra F lamm ens Indre til Overfladerne kommer til at foregaa trinvis med
m ind re T em peraturdifferens i hvert Trin, d. v. s. m indre effektivt, end hvis
den kunde foregaa i et enkelt Trin.
D et hom ogen e Flamme med det m indre Luftoverskud ind eholder større
P rocen td ele straaleafgivende Kulilte-, Kulsyre- og Vanddampmolekyler, hvis
U d straaling til Væggene for Størstedelen foregaar i et enkelt Trin under
U d n yttelse af den fulde T emperaturdifferens, og da tillige Forbrændingen
her har lettere ved at følge med Varm eafgivelsen, er det i høj Grad sand
syn ligt, at den hom ogene Flamme trods sin Mangel paa stærkt straalende
K ulstofpartik ler alligevel afgiver mere Straalevarme pr. Sek. til \ æggene
end den uhom ogene Flamme.
Sam tidig er der Grund til at paapege, at den hom ogene Flamme ved
ikke at in d eh o ld e glød ende Kulstofpartikler tillader
fri Gennemgang af
Straaler af nsesten alle Bølgeiseng der,
saaledes at der sker en stæ ik T empe
ra turudligning ved Straaling m ellem forskellige \æ g p a itie r indbydes og
m ellem Væggen og N yttegodset.
Dette m ed fører dels, at Ovntemperaturen bliver ensartet trods Manglen
paa ud jæ vnende Kulstofpartikler, og dels, at
Godset pr. T id senh ed kan
mo d ta g e m e r e S traalevarme fra Vægge og Hvæ lv
ved den hom ogene Flamme
end ved den uhom ogene, hvilket virker i Retning af at give større N ytte
varm e i Forhold til Udstraalingstabet.
Hele ovenstaaende Udvikling udmunder altsaa i, at
en homogen
Flamme maa have større Nyttevarme, mindre Udstraalingstab og
mindre Skorstenstab end en uhomogen Flamme.