60 / 271
61
igennem. Paa Grund af Verdenskrigen og de dermed i For
bindelse staaende ekstraordinære Forhold paa alle Omraader
— Forhold, som ikke mindst gav sig tilkende paa særlig
voldsom Maade indenfor Byggehaandværket — forrykkedes
Bygge-Budgettet saa at sige fra Dag til Dag. En voldsom Stig
ning i alle Varepriser, Vanskelighederne ved overhovedet at
fremskaffe Varer, gjorde, at Byggeudvalgets og de udførende
Haandværkeres Opgave blev yderlig vanskelig. Men trods alle
Vanskeligheder hejstes Kransen dog paa Bygningen den 17.
Maj 1917, ved hvilken Lejlighed en lille indbudt Kreds for
samledes unde r de rejste Spær og mange gode Ønsker fulgte
Arbejdet paa dets videre Gang mod Fuldendelsen.
Førend Bygningen stod helt færdig, maatte en af Institu-
tets bedste Støtter, Grosserer
H
o l g e r
P
e t e r s e n
,
nedlægge
sine Vaaben. Han døde den 26. Maj, og Institutet og dets
Virksomhed mistede i denne fremragende Mand, der stille
og utrætteligt arbejdede paa »at gøre det lille Danmark stort«,
en trofast Ven, der i enhver Henseende var villig til at bringe
Ofre af enhver Art for den gode Sag.
H
o l g e r
P
e t e r s e n
havde
været med i Institutets Bestyrelse fra dets Start, han var valgt
dertil af Industriforeningen, og han var ikke alene medens
han levede og virkede Institutets Velgører, men ogsaa efter
sin Død. Han viste en overordentlig Forstaaelse for Værdien
af, at den ledende Mand for en saa stor og betydningsfuld
Institution som Teknologisk Institut i vanskelige Øjeblikke
kunde træde hjælpende til. Grosserer
H
o l g e r
P
e t e r s e n
stil
lede saaledes til Direktørens frie Baadighed en Fond, hvoraf
der kunde ydes økonomisk Støtte til Formaal, som tjente
Institutet og dets Arbejde. I sit Testamente betænkte denne
Mand ikke alene Institutet med et Legat paa 100.000 Kro
ner, men ogsaa paa anden Maade.
MED FODEN UNDEB EGET BOBD
Den nye Bygning stod nu endelig færdig, Indvielsen fandt
Sted den 29. November 1918, og dermed var det store og
brydsomme Arbejde bragt til Ende. Paa denne Festdag
og som en Festdag skulde Indvielsen fejres
var ikke min