61 / 271
62
dre end 1300 Mennesker mødt op i den store Udstillingssal
med Landets Konge og med Repræsentanter for Stat, Kom
mune og Institutioner i Spidsen. Fra Hovedstad som fra hele
det øvrige Land var Haandværkets Mænd mødt op. Fra Fest
salens Vægge prangede Laugsfanerne, og fra Galleriet hang
Haandværkerforeningernes Faner ned over Forsamlingens
Hoveder. En af Forfatteren L. C.
N i e l s e n
forfattet Kantate
blev afsunget, en Kantate, der var stærkt præget af den Blod
tid og Sværdtid, som hærgede Europa, men som dog ogsaa
gav Udtryk for lys Tro paa Fremtiden for den Sag, der her
paa Haandværkets og Industriens Vegne førtes frem.
Smukt klinger det igennem i det i denne Kantate inde
holdte Recitativ, hvorledes Opgaven er at betragte:
Jo her skal spørges, og her skal svares,
og Stoffets Gaader skal aabenbares
for den, der dyrker det i sin Dont.
Her aabner Tiden sin Horizont
mod nye, uanet nye Maal.
Naar Landsby-Smeden ved Essens Baal,
hvor Stjerner svirrer,
indtil hans sodede Øjenvipper
for Skæret glipper,
da vaagner Drømme bag Pandens Sved
0111
Ting, han aner, men ikke ved,
da ser han Syner i Funkevrimlen,
som saa han dybt ind i Stjerne-Himlen,
da gribes han af en Feber-Svimlen
for Stoffets umaalte Mulighed.
Og mens han svinger den svære Hammer,
der rytmisk rammer
det Jern, han gløded’ i Ildens Flammer,
hans Tanke flyver til dette Hus,
hvor Vølund vækkes af Gravens Grus;
og er som Vølund han ej kunstfærdig,
han vil i Viden ham være værdig;
og draget af sine Drømmes Traad
han kommer her for at søge Raad.
Ja, her skal spørges, og her skal svares,
og Danmarks Haandværk om Skolen skares,
hvor nye Erfaringer skal erfares.