163 / 364
108
K ø b e n h a v n u n d e r A b s a l o n s E f t e r m ce n d
af
N ø r r e g a d e
fra Vor Frue Kirke og St. Peders Kirke gaaende til Nørre Port
og den gamle Gaard Havns Toftejord paa Nordsiden af
V e s te r g a d e
har været
tillagt Kirken, thi endnu i
1377
var det store Flertal af disse Grunde i K ir
kens Eje.
I Følge Sagens Natur maa Grundene i den ældste By i St. Clemens Sogn
og Grundene langs Hovedgaderne være de ældste og disse kan skelnes derigen
nem, at de ikke er belastede med varige
J o rd s k y ld sa fg ifte r
til Biskoppen. Men
der er langs Stranden et samlet Areal, hvor alle Beboerne hvert Aar ved St. Hans
dag skulde erlægge
1
Sterling eller
12
Penninge i Jordskyld til Biskoppen af
hver Grund og Gaard. Denne Jordskyld nævnes allerede i den ældste Stadsret
af
1254
.5)
Arealet strakte sig fra Østergrav til Østervold og fra Stranden til Østergade,
Amagertorv, Vimmelskaftet og Gammel Torv, kun med Undtagelse af en Hus
blok paa Vimmelskaftets Sydside mellem Hyskenstræde og Skovbogade.
J o r d s k y ld sk v a r te r e t
var opdelt i nogenlunde regelmæssigt formede, men ulige
store rektangulære Blokke ved Hjælp af et Gadenet af Længdegader og Tvær
gader, saaledes som det er kendt fra de nordtyske Købstæder i det tidligere slavi
ske Nordtyskland.6)
De bredere Længdegader, som løb omtrent parallelt med Stranden var med
Nutidsnavne nordligst Strædet bag Raadhuset — Brolæggerstrædet, som gik
igennem til Hyskenstræde, og sydligst Farvergade (øst for Østergrav) — Kom
pagnistræde—Læderstræde, og øst for Store Færgestræde (Højbroplads) de to
St. Nikolai Kirkestræder og Fortunstræde—Vingaardsstræde.
De smallere Tværgader var Raadhusstræde, Endeløsstræde—Knabrostræde,
Badstuestræde, Hyskenstræde—Naboløs, Nissegangen, Højbrostræde, Store Fær
gestræde og lille Færgestræde.
Da Byens ældste Jordebog er fra
1377
, og da der selvfølgelig i Tiden
1200
—
1377
er foretaget mange Delinger af de ældste Grunde, er det ikke muligt at
fastslaa det oprindelige Antal af Grunde i Jordskyldskvarteret.
Norden for Jordskyldskvarteret, mellem dette og Vor Frue Kirke synes der
samtidig at være udlagt Rækker af
T o r v e b o d e r
efter en lignende Plan som
paa Lübecks Torv.7)
Bodernes Gader var
S a ltb o d e r n e
,
som omfattede den sydligste Del af Nørre
gade fra Torvet til Kirken,
K l æ d e b o d e r n e
fra Torvet til Skovbogade, som laa
mellem Boderne og
T in g e t,
og den tidlig nedlagte Gade
S k ræ d e r b o d e r n e ,
som
gik fra Torvet til Skovbogade, lidt nordligere end Nygade. Tilsammen udgjorde
*) K.D. I Nr.
16
.
6) F. Meurer. M ittelalt. Stadtgrundriss im nördl. Deutschi. Lübeck m. fl. p.
39
ffg.
T) F. Rorig. Der M arkt v. Lübeck, Lübische Forschungen p.
157
ffg.