Previous Page  161 / 364 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 161 / 364 Next Page
Page Background

K Ø B E N H A V N U N D E R A B S A L O N S

E F T E R M Æ N D

Peder Sunessøn,

Absalons Fættersøn, der i

1191

kom til at løfte Arven efter

ham som Roskilde Biskop, havde allerede under sine Studier i Paris været af

svageligt Helbred. I Absalons Levetid har hans Stilling som Absalons sønlige

Medhjælper vel ikke levnet ham synderligt Raaderum for selvstændigt Initiativ,

men ogsaa paa anden Maade blev hans Forhold til Embedets daglige Arbejde

mindre intimt i Begyndelsen af hans Virketid. I

1193

ledsagede han Kong Knuds

Søster

Ingeborg

til Frankrig, hvor hun skulde ægte Kong Philip August. Da

denne forskød hende umiddelbart efter Brylluppet, søgte Peder Sunessøn for­

gæves at mægle, indtil Kongen bød Ingeborgs Følge at forlade Landet.

Efter Hjemkomsten synes Peder Sunessøn at have paabegyndt en Nyopførelse

af Stiftets Hovedkirke,

Roskilde Domkirke,

men dette Arbejde fremmedes kun

langsomt, og Kirken blev først færdigbygget henimod det følgende Aarhundre-

des Midte.

Faa Aar derefter, i

1198

, tog Peder Sunessøn Ledelsen af Krigen mod

Markgreve Otto af Brandenburg, som var trængt ind i det danske Lydland

Pommern, men Biskoppen var uheldig, blev saaret og fanget. Han undslap dog

næste Aar af Fængslet. I selve Absalons Dødsaar var han med Tronfølgeren

Hertug Valdemar (Sejr) paa Togt i Holsten mod Grev Adolf. Ved denne Lej­

lighed erobredes

Lübeck,

som i en lille Menneskealder derefter vedblev at være

knyttet til Danmark. Det er meget muligt, at det i disse urolige Aar har været

svært for Peder Sunessøn at samle Byggefondet til

Vor Frue K irke,

og i alt Fald

var den ikke fuldført, maaske var end ikke Grundstenen lagt ved Absalons

Død.

Ordene i Kirkens Aartidebog, at

Peder Sunessøn

var

Kirkens Grundlægger,

Fundator,

og

dens Kannik ers Indstifter, institutor,1 )

bør forstaas efter Ordlyden,

og gør derved en Grundlæggelse uden Absalons Medvirkning, altsaa efter

1201

sandsynlig. Der kendes intet til Kirkebygningen ud over det Lag af

Kalkstens­

skærver,

som er fundet i

Nørregade,2)

foran Kirken, som bærer Vidnesbyrd om,

1) K .D . I I N r. 1. N r. 290.

2) H ist. M edd. om K bh . I I p. 53. I p. 438.