K Ø B E N H A V N U N D E R C H R I S T I E R N I
Christoffer af Bayern efterlod sig ingen direkte Arving, og Valget af en ny
Konge var vanskeligt, bl. a. fordi han skulde godkendes af alle tre Riger. Den
nærmeste Arving, og han var i og for sig fjern, var Hertug Adolph af Slesvig,
men han var uden Afkom og følte sig gammel. H an henviste til sin unge Søster
søn
Grev Christiern af Oldenburg.
Ogsaa Hansestæderne blandede sig i Spørgs-
maalet, og 15. August 1448 synes der at have været et Rigsraadsmøde med
hanseatiske Deltagere i København.1)
F ra den Side kom dog næppe nogen Indvending, thi kun fjorten Dage senere
blev han valgt. Christiern havde flere Fordele som Kongsemne. H an var 22 Aar,
høj og smuk og i passende Alder til at kunne ægte D ronning
Dorothea,
saalede^
at hendes anselige Morgengave kunde blive i Rigerne, og var h an valgt i D an
mark, kunde han som Æ tling af Kongehuset være acceptabel for det norske
Rigsraad. I Sverige var Forholdene vanskeligere, thi der sad den valgte Rigs
forstander Karl Knudssøn foreløbig ret fast i Sadlen, men m an kunde jo haabe.
Paa et Møde i
Haderslev
1. September blev Grev Christiern valgt, og han
udstedte en foreløbig Haandfæstningsforsikring og dernæst aflagde han 28. Sep
tember 1448 paa Viborg Landsting Ed som Danmarks Konge.2) 3. Jun i 1449
valgte det norske Rigsraad ham til
Norges
Konge, men først 2. August 1450
blev han kronet i Trondhjem . I
Sverige,
hvor Vanskelighederne var større,
fand t Valget ikke Sted før 23. Jun i 1457, og Kroningen foretoges 3. Juli samme
Aar i
Upsala.
Biskop
Jens Pederssøn Jernskæg
af Roskilde havde allerede 13. Juli 1448,
altsaa forinden Kongevalget, faaet H ertug
Adolph
af Slesvig til at love, at der
som hans Søstersøn, Grev Christiern blev Konge af Danmark, skulde Hertugen
føre de Krav, som Bispestolen havde til Kongen og Kronen paa
Københavns
Slot, Stad
og
Len,
frem for Rigens R aad, men Biskoppen skulde beholde Møn
med Slot, Len, Stad, Fiskeri og Forstrand, som han for T iden havde inde, med
al kongelig Rettighed og skattefrit, saalænge indtil Dommen blev afsagt om
x) Win. Christensen. Unionskongerne og Hansestæd.
p.
166.
2) Aarsberetn. fra Geh. A. II
p.
43 ffg.