Previous Page  243 / 364 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 243 / 364 Next Page
Page Background

K Ø B E N H A V N U N D E R C H R I S T I E R N I

Christoffer af Bayern efterlod sig ingen direkte Arving, og Valget af en ny

Konge var vanskeligt, bl. a. fordi han skulde godkendes af alle tre Riger. Den

nærmeste Arving, og han var i og for sig fjern, var Hertug Adolph af Slesvig,

men han var uden Afkom og følte sig gammel. H an henviste til sin unge Søster­

søn

Grev Christiern af Oldenburg.

Ogsaa Hansestæderne blandede sig i Spørgs-

maalet, og 15. August 1448 synes der at have været et Rigsraadsmøde med

hanseatiske Deltagere i København.1)

F ra den Side kom dog næppe nogen Indvending, thi kun fjorten Dage senere

blev han valgt. Christiern havde flere Fordele som Kongsemne. H an var 22 Aar,

høj og smuk og i passende Alder til at kunne ægte D ronning

Dorothea,

saalede^

at hendes anselige Morgengave kunde blive i Rigerne, og var h an valgt i D an ­

mark, kunde han som Æ tling af Kongehuset være acceptabel for det norske

Rigsraad. I Sverige var Forholdene vanskeligere, thi der sad den valgte Rigs­

forstander Karl Knudssøn foreløbig ret fast i Sadlen, men m an kunde jo haabe.

Paa et Møde i

Haderslev

1. September blev Grev Christiern valgt, og han

udstedte en foreløbig Haandfæstningsforsikring og dernæst aflagde han 28. Sep­

tember 1448 paa Viborg Landsting Ed som Danmarks Konge.2) 3. Jun i 1449

valgte det norske Rigsraad ham til

Norges

Konge, men først 2. August 1450

blev han kronet i Trondhjem . I

Sverige,

hvor Vanskelighederne var større,

fand t Valget ikke Sted før 23. Jun i 1457, og Kroningen foretoges 3. Juli samme

Aar i

Upsala.

Biskop

Jens Pederssøn Jernskæg

af Roskilde havde allerede 13. Juli 1448,

altsaa forinden Kongevalget, faaet H ertug

Adolph

af Slesvig til at love, at der­

som hans Søstersøn, Grev Christiern blev Konge af Danmark, skulde Hertugen

føre de Krav, som Bispestolen havde til Kongen og Kronen paa

Københavns

Slot, Stad

og

Len,

frem for Rigens R aad, men Biskoppen skulde beholde Møn

med Slot, Len, Stad, Fiskeri og Forstrand, som han for T iden havde inde, med

al kongelig Rettighed og skattefrit, saalænge indtil Dommen blev afsagt om

x) Win. Christensen. Unionskongerne og Hansestæd.

p.

166.

2) Aarsberetn. fra Geh. A. II

p.

43 ffg.