240 / 364
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t o f f e r a f B a y e r n
185
Damask og de vilde ikke staa tilbage for Kongen.13) Ikke desto mindre havde
de sikkert svært ved at ham le op med de tyske Gæster, og der var megen
Misstemning mod disse, især bland t Svenskerne. Da tre Dage var gaaet, var
G ildemaden opspist, siger den svenske Rigskrønike, og hver maatte sørge for
sit eget Foder og M ad, men Tyskerne fik alt, hvad de bad om, og Svenskerne
maatte undvære. De svenske og de danske R aader bad tilsidst Kongen om at
lade Bayrerne rejse hjem, „thi af Guld, Sølv og fagre Heste, af alt fik Bayrerne
det bedste, baade Graaskind, Hermelin og Maar, hvad de bad, det Kongen ej
spared, de fik og først Foder, hvor Kongen gæsted, af Kælder og Stegehus det
bedste“ .14)
Christoffer havde stadig Forhandlinger løbende med
Hansestæderne,
paa
denne T id særlig angaaende deres Privilegier i Norge og Sverige. I Foraaret
1445 foreslog han dem et Forhandlingsmøde i
København
paa den T id, da
Brylluppet fejredes, fordi de norske og svenske Rigsraader da vilde være til
Stede.15)
4. September mødte derfor Udsendinge fra Lübeck og de vendiske, samt
de preussiske Stæder i
København,
men mod Skik og Brug ønskede Kongen
dem ikke velkommen ved deres Ankomst. Straks efter Ankomsten lod de fore
spørge, om Kongen vilde modtage dem inden Brylluppet. Da de fik Afslag,
beklagede de sig overfor R igsraadet over, at kun Lübecks Sendemænd havde
modtaget skriftlig
Indbydelse
til
Bryllupsfesten.
Derefter sendte Kongen to Rigs
raader, som indbød dem til at spise paa
Slottet,
og de deltog i Bryllupsgildet i
tre Dage. P aa Kroningsdagen modtog Kongen og Dronningen, omgivet af deres
Slægt Sendemændene i Salen foran Dresselen, og her holdt Borgmesteren fra
Lübeck en smuk Tale og overrakte Gaver af gyldne Krus med Lübecks Vaaben
baade indvendig og udvendig sam t tre Sæt Hermelin. 16. September forelagde
de deres Sag for Kongen paa Slottet, men næste Dag var de samlede „ton
moneken“, i
Graabrødre Kloster.
Forhandlingerne drejede sig væsentlig om
Stadfæstelsen af deres Privilegier i Sverige og Norge. De næste Møder fandt
Sted paa Slottet. Men Forhandlingerne berørte øjensynlig Kongens Selvfølelse
pinligt. H an var irritabel og trak Forhandlingerne i Langdrag, idet han vel vid
ste, at han savnede Magtm idler til i Længden at modsætte sig Hansestæder
nes Krav.
23. September havde Kongen indbudt Sendebudene til Møde paa
Slottet
Kl. 9, men da de kom, lod Kongen dem vide, at han skulde høre M essen; de
kunde give Besked til Marsken og forøvrigt vente til han kom tilbage, saa skulde
13) E. Jørgensen og J. Skovgaard. Danske Dronninger p. 67 ffg.
14) Svenska Medeltidens Rimkrøniker.
13) H.R. II R. III Nr. 205.