237 / 364
182
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t o f f e r a f B a y e r n
det. De førtes i Biskoppen af Roskildes G aard og Have, altsaa i
Bispegaarden
paa
det nuværende Universitets G rund ved Nørregade. Resultatet blev, at der 23.
August 1441 sluttedes en endelig
Fred
mellem Danm ark og de hollandske Stæ-
der, men kun en Vaabenhvile mellem dem og Hansestæderne. Kongen skulde
til en „Høviskhed“ have 5000 rhinske Gylden afdragsvis af Hollænderne og
skulde til Gengæld stadfæste deres Privilegier i Riget, men Afdragene udeblev
og Stadfæstelsen blev derfor ogsaa udskudt.9)
Christoffer blev nu hyldet i Sverige paa
Mora Sten
13. September 1441 og
næste Dag kronet i
Upsala Domkirke
og næste Aar i Jun i i
Oslo.
Dermed var
Forholdene klarede, saaledes at han Nytaarsdag 1443 kunde krones af Æ rke
biskoppen i
Ribe
Domkirke.
Efter Kroningen i Ribe drog Christoffer til
København,
hvor h an vistnok
snart iværksatte
Byggearbejder
paa
Slottet.
Vi kan ikke følge dem i Detailler,
men det væsenligste Arbejde synes at have været en Udvidelse af
Riddersalen
ud til T indemuren, saaledes at den fik om trent den dobbelte Bredde. E t C, som
til Slottets Nedrivning var anbragt paa Riddersalens Østgavl, skal efter T rad i
tionen have m indet om den kongelige Bygherre.
14.
Oktober 1443 udstedte Kong Christoffer paa Slottet en ny
Stadsret
for
Byen
København.10)
Den var i Hovedsagen en Bekræftelse af den i Erik af Pom-
merns T id gældende Lov, som dels bestod af den efter Forholdene ændrede
Stadsret af 1294, dels af Forordningen af 1422. Paa enkelte Punkter indeholder
den Tilføjelser og Ændringer, fremkaldte af Tidens og Udviklingens Krav, ikke
mindst en Skærpelse og
Indskrænkning
i
Gæsternes
Handelsvilkaar.
Det fremgaar af Stadsretten af 1443, at
Danske Kompagn i
var dannet, da
Loven blev udstedt, idet Foged, Borgmester og R aad jo skulde indsætte dets
O ldermand. Kompagniet var i Hovedsagen en selskabelig Sammenslutning for
Borgerne med det kirkelige Anstrøg, som var nødvendigt for Middelalderens
Gilder. I Ly af det selskabelige er der dog sikkert ogsaa dyrket borgerlige og
bypolitiske Interesser mellem Brødrene, selv om disse ikke fik deres Udtryk i
Gildeskraaen, og Gildeopinionen ha r utvivlsomt h a ft sin Indflydelse i Borger
skabets daglige Liv. Da Kompagniet 23. M aj 1447 fik sin ældste
Skraa
ned
skrevet, og dets ældste Broderbog blev begyndt i 1448, kan dets Oprettelsesaar
ikke ligge mange Aar tidligere. De ældste Navne i Broderbogen og i dens Døds
lister om fatter Personer, som levede omkring 1440, og Borgmestre og R aadmænd
fra denne T id, men ingen ældre findes iblandt dem. B landt Brødrene nævnes
Kong
Christoffer
og
„Unser genedige frau die Konn ing innd“,
altsaa Dronning
Dorothea,
men ikke Kong
Erik af Pommern,
hvilket er et yderligere Bevis for,
9) Rydberg. Sveriges Traktater II I Nr. 481.
10) K.D . I Nr. 127.