235 / 364
180
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t o f f e r a f B a y e r n
saa Maade, at Kongen gav hannem et andet Stykke Gods derfor, hvilket er for
langt her at indføre.“3) Det Brev, som Huitfeld støtter sig til, er desværre i Tidens
Løb gaaet tabt. F ra de gamle Registraturer kender vi dog et U dd rag af det,
hvoraf det ses, at Biskoppen fik
Stege Slot
og
Len
med Fiskeri, undtagen Skatten
af Stege By mod en aarlig Afgift af 1000 Mark lybsk.4) Allerede 24. August
1440 udsteder Kongen et Gavebrev til Peder Oxe fra Slottet, „in castro nostro
Hafnensi“,5) og paa dette T idspunkt er altsaa Mageskiftet med Bispestolen
fuldbyrdet. T h i siden er det Reglen at Kongebreve udstedes fra Slottet, saaledes
2. Jan u a r 1441, da Kongen bekræfter adskillige af de sjællandske Købstæders
Privilegier og 17. Februar 1441, da han bekræfter Roskilde Biskops Privilegier,
givne af de tidligere Konger.6)
Ved dette Mageskifte fik K ronen altsaa retslig Adkomst til Københavns
Slot og By og øvrige Tilliggende, og det er en Skønssag om m an vil regne 1439
—40 eller Erik af Pommerns voldelige Beslaglæggelse i 1416 som det Tidspunkt,
da Byen blev Kronens Eje. I Erik af Pommerns Regeringstid kan Byen ikke
betragtes som Kongens stadige og faste Opholdssted, men det var dog utvivlsomt
Kong Eriks Fortjeneste, at han skabte det Grundlag paa hvilket København
under Christoffer af Bayern gradvis udviklede sig til at blive Rigets virkelige
Residensstad
og Sædet for Rigets Centraladm inistration. Efter Kongens Bryllup
i 1445 blev Slottet Kongens fornemste Bolig, og paa den T id var Rigens Dressel
eller Skatkammer flyttet fra Kalundborg til København Slot.7)
Lübeck og de vendiske Stæder havde en Fejde gaaende med de hollandske
Stæder, og allerede i 1439 laa der en hollandsk F laade i K attegat for at opbringe
Hansestædernes Skibe. Da søgte Erik af Pommern H jæ lp hos Hollænderne, og
den Flaade, som disse udsendte til nordiske Farvande i 1440 skulde søge For
bund og Samvirke med ham . R igsraadet fik da travlt med politiske Modtræk
og lod 9. April 1440
Christoffer
hylde som Konge paa
Viborg Landsting.
H an
svor at værne om Kirkens Rettigheder og paatog sig at besegle en Haandfæst-
ning paa førstkommende Danehof. Paa et Møde i Kolding 30. April blev det
Løfte, som Christoffer havde givet i Lübeck, opfyldt for Hertug Adolphs Ved
kommende, men Forhandlingerne med Lübeck og Stæderne førte ikke til afgø
rende Resultat. M an opnaaede dog foreløbig at afværge den hollandske Fare,
og næste Aar naaede Christoffer saa vidt at han kunde indbyde
Hansestæderne
saavel som
Hollænderne
til et Møde i
København.
3) A. Huitfeld. Danm. R. Kr. I
p.
832.
4) Æ .A. III
p.
359. Aarstallet 1407 er fejlagtigt.
5) Aarsberetn. fra Geh. Ark. I II Till. Nr. 5. Rep. Nr. 7098.
G) Rep. Nr. 7137. 7139. 7 14 1. 7143. 7145. 7155.
7) H .R. II R. III Nr. 205 § 5.