230 / 364
K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m e r n s B y
175
han holdt Andagtsøvelse, og den danske Flaade var kun svagt bemandet. Det
lykkedes dog D ronning
Filippa
i Hast at faa samlet noget ungt Mandskab, som
hun lovede stor Belønning, hvis de kæmpede tappert.
25.
April begyndte
Hanse aterne
paa Forsænkningen og sænkede 10 Skibe,
store og smaa foran Revshullet, men saa uheldigt, at der midt i Løbet blev et
Gab, 10 Favne eller 19 m bredt og med 4 Favne eller 7,5 m Vand. De danske
søgte dristigt at hindre Arbejdet, de sendte 16 Skibe frem ved Vraget og des
uden en stor Tømmerflaade, hvorpaa de havde anbragt Bøsser til Beskydning af
Flaaden. Rygtet gik, at Hanseaterne medførte baade Salt og tomme Tønder for
at kunne slagte og bortføre Kødet af det Kvæg, de haabede at røve, og det
unge Mandskab anbragte derfor en Ko paa Tømmerflaaden og bad Fjenden
spotvis om at forsøge paa at rive den et H aa r af Halen. Den danske Modstand
var saa haard, at Hanseaterne ikke kunde fortsætte Sænkningsarbejdet uden
Skade, og næste N at lod de 4 Skuder med T jæ re og Bøssekrudt gaa frem mod
de danske Sk ibe; de skød ogsaa paa dem, men alt uden stort Held. I Maj
Maaned opgav Tyskerne Kampen. Flaaden sejlede tilbage til Wismardybet, maa-
ske for at proviantere, og m an tænkte paa at købe 24 gamle Skibe, som skulde
sænkes til Fuldførelsen af Spærringen.
I
København
fejrede m an Sejren, og Dronning
Filippa
havde Krigsfolket og
de unge Karle, der havde deltaget i Kampen, som sine Gæster paa Slottet og
hun lovede, at hun skulde tale deres Sag hos Kongen om en Belønning for
deres gode T jeneste.23)
8.
Jun i viste
Hanseflaaden
sig paany for København, som i Mellemtiden
var bleven bedre forsynet med væbnede Mænd og med Proviant, og Flaaden
var bleven forøget med 7 Skibe under Steen Basses Kommando samt med 3
hollandske Saltskibe.
Kongen havde ladet bygge en
Barfred
paa Pæle paa
Amagersiden,
bestykket
med 3 store Bøsser, og paa Vraget var der rejst et
Blokhus,
for at hindre yder
ligere Spærring af Løbet. Kong
Erik
var i
Kalundborg
ved Hanseaternes An
komst, men 15. Jun i var han og
Filippa
begge i Byen, sagde de lybske Høveds-
mænd, og fra Slottet opflammede de Forsvarerne til Daad.
Tyskernes store Skibe kunde vanskelig komme de danske Værker, Slottet og
Byen paa Skudhold, og de byggede derfor to
„Bolværker“
eller store Pramme,
som blev bestykkede med de største Bøsser fra Skibene. F ra Byen, fra Slottet
og fra de danske Skibe besvarede lignende Bøsser Prammenes Ild, og der siges
at have været omkring 200 Kanoner i Virksomhed. Det var den første Artilleri
kamp i Norden, men Kanonilden gjorde mere Larm end Skade. I Ly af den
2S) Erslev. Erik af Pommern p. 222 ffg. H.R. V III Nr. 4 18— 419. A. Huitfeld. Danmarks
Riges Krønike I p. 791 ffg.