227 / 364
172
K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m e r n s B y
forlangte Stædernes H jæ lp i Henhold til Forbundet, men disse undslog sig paa
et Møde i
København
St. Hansdag 1425 og søgte at overtale Kongen til Vold
gift. Krigen udbrød næste Aar, og efter flere forgæves Møder endte Fo rhand
lingerne med, at Hansestæderne paa et A4øde i
Rostock
27. September 1426
indgik Forbund med
Holstenerne
og tilsendte Kong
Erik
deres
Fejdebreve
i
Oktober.19)
De stridende Alagter havde nu Vinteren til deres Forberedelser. Kong Erik
søgte ved Køb i Holland og England at skaffe sig Skibe til F laaden.20) Stæderne
forpligtede sig til at gøre deres Flaade klar i det tidlige Foraar, og H am burg
og Lübeck stillede hver 4, Stralsund 3, Rostock og W ismar hver 2 store Skibe
med Forkastel foruden talrige m indre Fartøjer.
Lidt ind i April 1427 løb Hanseflaaden ud og plyndrede i et P a r M aaneder
paa de danske Kyster. Men Kong
Erik
samlede sin
Flaade
ved
København
;
den
rummede bl. a. 33 Mersskibe, og det var hans P lan at spærre Øresund for
Hanseaternes Gennemsejling og om muligt opbringe de store Handelsflaader,
bl. a. Bayflaaderne, som fra Vesterlandene søgte til Fiskemarkederne og til Øster
søhavnene. Hansestædernes Flaade m aatte derfor søge til Øresund for at hjælpe
Handelsskibene.
Allerede i Juni var den hanseatiske Flaades Nærværelse paakrævet, men
først i Juli kom den afsted under den lybske Borgmester
Tideman Sten
som
Overbefalingsmand, og under ham havde hver Bys Skibe en Borgmester som
Høvedsmand.
Aled gunstig Vind stod Flaaden Sundet ind, og 10. Juli stødte m an paa
den danske Flaade ved
København.
Den var om trent jævnbyrdig i Skibsantal,
men Hanseaternes Skibe var de stø rste; de saa ud „som Kirker ved Siden af
Kapeller“ .
Desuagtet var Kong Erik villig til Kamp og Hamburgerne fik af T idem an
Sten Tilladelse til at slaa løs.
Under den paafølgende Kamp lykkedes det Lübeckerne at erobre et svensk
og et dansk Skib. F ra et af dem stammer det
Skibsflag,
som hænger i
Lübecks
Mariakirke
; det viser inderst St. Jacob og M aria med Barnet, yderst et Dane-
brogskors i hvis fire Felter Kongens Rigsvaaben er malet, nemlig de tre danske
Løver, den norske Løve, de tre svenske Kroner og den pommerske Grif.
løvrigt forløb Slaget ingenlunde saa heldigt for Hanseaterne, som T rofæen
kunde lade formode. De hamburgske Skibe blev kun slet støttede af Lübeckerne,
og da Farvandet var nyt og fremmed for dem,lykkedes det de Danske atdrive
dem paa Grund, og Skibene blev alle tagne ogBesætningerne fangne. Det gik
10) H.R.
V I I I
Nr. 10 1. 102. 104. 105.
20) H.R.
V I I I
Nr. 238. Lüh. U. B.
V I I
Nr. 143.