KøbenhavnsHistorieOgTopografi

K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m e r n s B y

167

Derefter høres der ikke mere om Forhandlinger i Sagen, men 5. Marts 1421

lod Kong Erik paa Sjællands Landsting optage et Stokkevidne om, at paa den

anden Onsdag i Fasten, 12. Februar, havde Biskop Jens været paa Tinget

inden de fire Stokke og sagt, at han takkede vor naadige Herre Kongen, fordi

h an lod ham vel ved Rette og nyde Fred og Skel.8)

Den O rdning, som er gaaet forud for denne Biskoppens Udtalelse, kendes

ikke, men han rejste ikke yderligere Krav, og der var Fred om Byens og Slottets

Erhvervelse i Resten af Erik af Pommerns Regeringstid.

København

vedblev at være

Kongens By, og

den udviklede sighurtigt til

at blive Kongens sædvanlige Residens, Kancelliets Sæde og

Rigets Hovedstad.

Men en nødvendig Følge af Kongens Beslaglæggelse af Slottet var, at der

m aatte opføres en ny

Residensgaard

for

Roskilde Biskop.

Utvivlsomt blev den

paabegyndt meget snart efter Februar 1417, men da Bispearkivet er brændt i

1728, er det bevarede Dokumentmateriale saa sparsomt, at denførstnævnes

lejlighedsvis i en Beretning om et Hansemøde i Byen 1441.9)

Den kom til at omfatte Grundene Nr. 252 og 253 i Jordebogen af 1377,

hvor to Kanniker boede sam t Vor Frue Skoles Grund, og svarede altsaa til

den sydvestlige Del af

Universitetets

nuværende Plads.

Konsistoriebygningen

en endnu staaende Rest af Gaarden.

Bispegaardens Anlæg medførte, at Kannikerne maatte søge nye Boliger, og

det er ved den Lejlighed, at

Store Kannikestræde

blev Hjemstedet for

Kannike-

gaardene.

I 1377 var der ikke andre her end

Dekanens

Gaard. Endvidere m aatte

Vor Frue Skole

flyttes til den Grund i

Skindergade,

som i 1377 var Nr. 269,

tilhørende Biskoppen, og hvor Werner Pundere boede. I Dokumenterne nævnes

Vor Frue Skole paa denne Plads først 3. Maj 1468.10)

Ved Københavns Overgang til Kronen stadfæstede

Kongen

Stadens

Privile

gier,

og Borgerne beholdt den gamle

Stadsret af

1294

dog med de Ændringer,

som Forholdene krævede. Stadfæstelsen findes kun bevaret i en sen, ikke helt

korrekt Afskrift.11) Den er af enkelte Historikere opfattet som en privat Kom

pilation, men Lovens Indledning viser en saa ejendommelig Overensstemmelse

med Kongens hele Tankegang, da han krævede Byen overdraget, at m an maa

formode, at Afskriften er taget efter et kongeligt Brev fra Tiden kort efter

Overdragelsen i 1417.

Den danske

Handel

og de danske Købstæder var i god Fremgang i Begyn

delsen af det 15. Aarhundrede, dels fordi Vitaliebrødrenes Magt blev brudt, saa

8) Danske Mag. V p. 300.

9) H.R. II R. Nr. 408.

10) K.D . IV Nr. 116 .

1 1 ) Kgl. Bibi. gi. Kgl. S. Nr. 3156 4°. Rosenvinge. GI. Danske Love V p. 125.