KøbenhavnsHistorieOgTopografi

166

K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m e r n s B y

København med Rette efter Landslov efter Kong Valdemars Død eller, om han

tog den med Vælde. Og den Dom skulde staa fast, indtil København blev fra

døm t Besidderen efter Landslov.3)

De 12 sjællandske Oldinges Kendelse er ikke bevaret, men den omtales i

et Tingsvidne af Sjællands Landsting af 22. Ja n u a r 1494,4) og det fremgaar

af Kongens Tilstaaelse til Roskilde Biskop af 19. Februar 1417, at Kendelsen

er afsagt.

I Tilstaaelsen af 19. Februar anerkender

Kongen,

at han h ar

modtaget

Fig. 43.

Københavns Segl af 14 17 og 14 2 1.

Københavns Hus

med

Tilliggende

Roskilde Biskop,

men at den

endelige Afgørelse, om det er tildøm t med Rette efter Landslov skal træffes

af et nyt af R igsraadet udpeget Tolvmandsnævn inden førstkommende Kyndel

misse.0) Denne Dom blev dog ikke afsagt, men 1. Februar 1419 blev der optaget

et Tingsvidne paa Sjællands Landsting om, at Kongen havde tilbudt en A f

gørelse af Sagen efter Landslov, medens Biskop Jens vilde have den indanket

for en kirkelig Domstol.6) Endvidere vidnede Ærkebiskop

Peder Lykke

26. Fe

b ruar om, at Kongen efter Mødet paa Sjællands Landsting ved et nyt Møde

i G raabrødre Kloster i København havde gentaget sit T ilbud til Biskoppen om

nu og i Frem tiden at staa til Rette i Sagen overfor Ærkebiskoppen og Rigens

R a ad .7)

3) K.D . I Nr. 105.

4) K.D . I Nr. 182.

5) K.D . I Nr. 106.

G) K.D . I Nr. 108 (Datoen fejlagtig).

7) K.D . I Nr. 109.