Previous Page  216 / 364 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 216 / 364 Next Page
Page Background

K ø b e n h a v n i D r o n n i n g M a r g r e t e s T i d

161

dette Sørøveri i Tømme, thi det kunde hænde, at ogsaa Dronningen fik sin

P art af det røvede Gods. De hanseatiske Fredsskibe mægtede i alt Fald ikke

alene at løse Opgaven. Det var først efter 1385, da Hansestædernes Besættelse

af de skaanske Slotte ophørte, at D ron­

ningen for Alvor tog sig for at udruste

Vagtskibe, og derved sattes der i alt Fald

i Hovedsagen Bom for den danske Del­

tagelse i Røvertogterne.

Kong

Oluf

døde paa

Falsterbo Slot

3. August 1387 og blev begravet i Sorø

K lo ster; hans Ligfærd er da sikkert fo-

regaaet gennem

København.

Kun en Uge senere blev Dronning

M argrete

valgt til Danmarks Frue og

Husbonde og hele Rigets fuldmægtige

Formynder og hyldet paa Skaanes

Landsting, og snart efter valgt paa sam­

me M aade i Norge og Sverige.

De Krav, som hun havde rejst paa

Sveriges T rone allerede inden Sønnens

Død og paa hans Vegne, førte hurtigt

til aaben Krig mod Kong

Albrecht,

og

under denne Krigs Forløb holdt Stock­

holm sig længe som det sidste Holde­

punkt for Mecklenburgernes Herredøm ­

me i Sverige. Dette gav dem en kærkom­

men Mulighed for at forøge Fribytternes

Tal, idet de under Navnet

Vitaliebrødre

tillod eventyrlystne Folk at udruste Skibe

i mecklenburgske Havne under Paa-

40

BisBop

NielsJacobssøns

(Ulfeld)

skud af, at de var Provianteringsskibe

Gravplade,

for Stockholm. Men de strejfede viden

om i Farvandene fra den botniske Bugt til Vesterhavet og drev regelret Sørøve

Sundet, gennem hvilket talrige Hanseskibe satte Kursen saavel til Skaanema

kederne som til og fra Østersøen, var ofte Valpladsen for deres Bedrifter, me

ogsaa hos Købmandsskibene selv kunde Naturen gaa over Optugtelsen.

I Sommeren 1393 vendte to

preussiske Skibe

hjem fra England, og de

sejlede nord fra gennem

Øresund,

Lorents førte det ene Skib og Hannus Bec

det andet. Det

danske Vagthold

lagde til med en Snekke og spurgte, hvem

K ø b en h avn s H istorie

B d . I

11