215 / 364
160
K ø b e n h a v n i D r o n n i n g M a r g r e t e s T i d
det østlige H jørne af Badstuestræde og Kompagnistræde, M atr. Nr. 126— 128
og Del af M atr. Nr. 64 Sn. Kv. Badstuen gav Strædet sit Navn
Strandbadstue
stræde,
siden og indtil Nutiden Badstuestræde. Rebslagerne havde til Huse paa
Østsiden af Gaden
Kattesundet,
hvis Navn i 1440 var
Rebinderbother
,13) Skip
per
Josephs
G aard var M atr. Nr. 111 V. Kv., som siden var
Hellig Kors Alters
Gaard. De nye
Kødman gerboder
nævnes tidligst i 1407, da Biskoppen udsteder
Lejebrev paa en af Boderne.14) De laa p a a Gadens Østside fra Landemærket
mod Syd til M atr. Nr. 10 Kbm . Kv., Gade Nr. 32, indbefattet. Ogsaa de gav
Gaden Navn, idet dens ældste Navn
Bjørnebrogade
snart skiftede om til
K ød -
mangerboder
eller
Kødmangerstræde
,
hvoraf det nuværende Navn er fremstaaet
i det 17. Aarhundrede.
Før 1407 laa Kødmangerboderne paa Østsiden af
Badstuestræde
mellem
Vimmelskaftet, som hed
Tyskemannegade
og
Brolæggerstrædes
siden nedlagte
Forlængelse mod Øst til Hyskenstræde.
Det er rimeligvis ogsaa i Peder Lodehats T id, at
Raadhuset,
der i 1377 laa
i
Skovbogade,
blev flyttet.
Det er sandsynligt, at Bygningen er bleven ødelagt af Liibeckerne i 1368,
og a t dette h a r givet Anledning til, at Raadhuset flyttedes fra sin Plads ved det
ældgamle Tingsted. M an holdt sig ved Valget af dets nye Plads næ r til Vor Frue
Kirke.
Staden købte til Raadhusg rund den sydlige Del, altsaa H jørnegrunden, af
den, som i 1377 var Nr. 225, tilhørende Købechinus Sutor. H er nævnes R a a d
huset 18. Oktober 1400,15) men Flytningen er foregaaet i T iden mellem 1377
og 1400, vel nærmest det sidste Aar. Det hidtil navnløse Stræde fik snart Navnet
Raadhusstræde
og kaldes nu
Studiestræde.
I Stralsund havde D anm ark ganske vist opnaaet Retten til Fred, men det
var fremdeles svært nok at hævde den indadtil, hvor Røveri og Vold gik i Svang.
Paa Danehoffet i 1377 m aatte alle tilstedeværende love deres H jæ lp til at
opretholde Fred og O rden i Landet, og i 1396 krævede Dronningen i sin store
Forordning, at alle skulde holde
K irkefred, Kvindefred, Husfred, Gaardfred,
Plovfred
og
Tingfred,
men selv om Forholdene virkelig bedredes betydeligt i
Aarenes Løb, viser selve K ravene kun altfor klart, at Idealet ikke var naaet.
U dadtil, paa Søen, gik det ikke bedre til. T rods Freden med Hansestæderne
vrimlede det overalt med
Fribyttere,
deraf ganske vist ogsaa mecklenburgske,
men mange danske, især skaanske, og bland t disse endog nogle af Dronningens
Slotshøvedsmænd. Og det kneb vist baade paa Evne og god Vilje til at holde
is) K.D . II Nr. 56.
1
4) K.D . I Nr. 97.
is) K.D . II Nr. 1.