214 / 364
K ø b e n h a v n i D r o n n i n g M a r g r e t e s T i d
159
dredet omtales derimod jævnlig Borghøvedsmænd, saaledes 12. December 1387
Nicolaus Johannis
af Strø, 2. September 1387 og 21. Maj 1391
Johannes Absa-
lonis,
før 6. December 1394 Hr.
Folmer Jakobssøn
5. Jun i 1398 Hr.
Anders
Jacobssøn
.9) M an m aa antage, at Borgen i disse Aar ha r været beboelig.
Ved Byens Genrejsning har sikkert den enkelte Borgers Indsats været Hoved
sagen. Dog er der enkelte samlede Anlæg, ved hvilke m an synes at kunne spore
Biskoppens eller Raadets Initiativ. Saaledes blev det gamle indre
Mølleanlæg,
knyttet til
Østergrav og St. Clemens Kirkes Grav,
nedlagt, og i Stedet for dettes to
Vandmøller blev der bygget en ny paa Strandengen paa den nuværende V and
kunst. Den fik sin Vandtilførsel derved, at Byens Grav ved nuværende Vartovs
Sydvesthjørne blev ledet øst pa a gennem nuværende Løngangsstræde hen til
Møllen og opstemmet ved H jæ lp af to plankeklædte Inddæmninger, rejste paa
E n g e n ; mellem Dæmningerne blev Jorden udgravet og lagt som en Byvold bag
den nordre Dæmning. Møllens Afløbsvand blev ført ud i Stranden syd for Mag-
stræde og vest for Ladbroen.
P aa adskillige af Byens vigtigere Gader findes nederst i Muldlaget, eller hvor
dette er bortslidt af Færdslen, paa selve Lerlaget en
Vejbane
af
Strandsten,
som
vistnok i Hovedsagen m aa henføres til denne T id. )
10 Juli 1386 hjemsøgtes Byen af en alvorlig
Ildebrand
i Egnen omkring
Nørregade.
St. Peders K irke
med sine to Klokker brændte, og
Vor Frue Kirkes
fire bedste Klokker, som vel hængte i Klokkestabel paa Kirkegaarden, gik ogsaa
i Løbet tilligemed en Del af Byen.11)
Biskop
Niels Jakobssøn
(
U lfeld
)
døde 18. Janu a r 1395. H an havde været
Dronning Margrete en trofast Støtte. H an efterfulgtes af
Peder Jenssøn Lodehat,
der fra sin Ungdom havde staaet Dronningen bi. H an blev hendes Kansler
og intime Ven, hvis R aad hun stedse hørte og fulgte.
I Byens Udvikling kender vi ikke synderligt til Peder Lodehats Virksomhed.
Det kan dog nævnes, at han 12. Marts 1408 overdrog til
Vor Frue Kirkes
Kapitel
forskelligt Gods, som hidtil havde tilhørt
Bispebordet
i Roskilde, nemlig
Sildetienden af København og Amager, en Badstue med tilliggende Grund, lig
gende i København næ r Stranden, som han havde købt af en M and, Thrugot,
en G aard sammesteds, som Skipper Joseph først havde haft, vesten for Rebsla
gerne p a a den anden Side af Algaden, og Jordskylden af 12 Købmangerboder
sammesteds i Bjømebrogade.12) Badstuen var den saakaldte
Strandbadstue
ved
o)
Rep.
Nr. 3620. 3708. 3741. 3800.
K.D. I
Nr. 91. 94.
H.R. V III
Nr. 980— 982
10) Min Henførelse af Stenvejene til Absalonstiden, Hist. Medd. Kbh.
II
p. 203 g. er
urigtig.
11) K.D. II
Nr. 1.
12) Acta pontif.
II
Nr. 112 3 .