213 / 364
158
K ø b e n h a v n i D r o n n i n g M a r g r e t e s T i d
Herreder sam t de 3 kongelige F jerdinger af
Roskilde
By for 3000 M ark rent
Sølv i kølnsk Vægt til Gengæld for, a t Kong V aldem ar i hele sit Liv havde
holdt Københavns By og Fogedi under sit Styre, og fordi Borgen paa G rund af
hans Krige blev nedbrud t og ødelagt i Bund og G rund af T y sk ern e, desu en
v ar alt Bispestolens Gods p a a Rygen og Møn pan tsat til Fordel f o r g o n g e n or
1000 M ark Sølv i kølnsk Vægt, og han havde yderligere faaet en Guldkalk fra
Roskilde Kirke og andre Sølvkalke fra sjællandske K irker og Klostre til n -
løsning af sin Borg Vordingborg.») Dette Brev lod Dronningen den unge Konge
bekræfte 7 M aj 1376 um iddelbart efter Kongevalget i Slagelse. ) Og 5. Oktober
1387, faa M aaneder efter Kong O lufs Død lod Biskop Niels Kirkens Notarius
udstede en Vidisse af Kongens Brev til yderligere Stadfæstelse.»)
End ydermere gav hans Efterfølger, Biskop
Peder Jenssøn Lodehat
27. No
vember 1397 Dronning
Margrete
og Kong
Erik
(af Pommern) Kvittering for
ethvert Krav, som Bispestolen, Kirken og K ap itlet havde haft, fordi hendes
Fader Kong Valdem ar havde laan t Københavns Hus og By og det, som laa
dertil, sam t Bispestolens Gods p a a Ry land og Møn.«) Men alt dette hindrede
ikke senere Kong
Erik
i at vende Sagen om og paastaa, at det var K ronen og
ikke Bispestolen, som havde lidt Skaden, fordi, som han sagde, Biskop Niels
havde taget Københavns Hus og By med Vælde og ikke efter Landslov.
Biskop Niels havde allerede i 1370 paabegyndt en
Jordebog over Roskilde
Bispestols Gods,
men de urolige Forhold efter 1375 havde hindret Arbejdet, og
det var først Aaret efter H ertug Albrechts Indfald , altsaa i 1377, at det Afsnit,
som omhandler Byen
København
kunde bringes til Afslutning. Denne Jordebog,
som senere skal omtales udførligt, giver os en fuldstændig Fortegnelse over selve
Byens Grundejendomme og deres Indehavere i Aaret 1377. )
Biskop Niels h a r straks efter Overtagelsen søgt at bringe saavel Borgen som
Byen paa Fode.
Ved Borgens Genopførelse benyttedes de tiloversblevne Fundam enter for e
to vestlige T aarne, men iøvrigt intet af den gamle Borgs Rum er. Over N ed
rivningsgruset blev der opdynget en lav Lerbakke, paa hvis Top den nye Borg
blev rejst. De tiloversblevne Rester af denne Borg er paavist ved Nutidens U d
gravninger. F ra Dokumenterne vides intet om T iden for Arbejdets Paabegyn-
delse eller Afslutning. Allerede i 1373 nævnes en Foged,
Nicolaus Pederssøn,
)
men om han havde sin Bolig pa a Borgen vides ikke. F ra Slutningen af Aarhun-
3) K.D . I Nr. 78.
4) K.D . I Nr. 79.
s) K.D . I Nr. 87.
6) K.D . I Nr. 13.
7) K.D . I Nr. 75.
s) K.D . II Nr. 1 1 .