217 / 364
162
K ø b e n h a v n i D r o n n i n g M a r g r e t e s T i d
var. De svarede ikke, men skød med en Bøsse gennem Frakken p a a en af D ron
ningens Mænd. Derefter lagde Vagtholdet til med to Snekker og bød dem stryge
Sejl og spurgte, om de var Ven eller Fjende. Men de gav intet Svar. Saa tænkte
Vagtmandskabet, at de m aatte være fra W ismar eller Rostock, og de lagde nu
til med fire Snekker og et
stort Skib og spurgte igen
som før, hvem de tilhørte.
Nu svarede de fremmede
med Spørgsmaalet om,
hvem Vagtskibene tilhør
te. Der svaredes, at det
var Dronningens Folk og
spurgtes igen. Saa mod
tog m an endelig det Svar
fra dem, at de var fra
M eck lenburg; dermed lag
de de deres Skibe sam
men, og Skipper Lorents
band t sit Skib til det an
det, og de slog fra sig og
sprang om Bord i det dan
ske Skib, hvor de drev
Dronningens Folk tilbage
fra Forkastellet indtil bag
Masten. Men Dansker
ne fik igen Overtaget
og slog dem ud af Ski
bet, og der blev dræbt
Fig. 41.
Dronning Margrete.
eller saaret 30 af de
Danske, og efter hvad
der sagdes, 9 af de andre. Og alt dette skete under Feltskriget Mecklen
burg. Saa skiltes Skibene, og Dronningens Folk lagde sig igen ved
København,
og de tyske Skibe ankrede ved
Dragør.
Da Dronningens Folk var kommen i
Orden, lagde de ud paany med tre store Skibe og tolv Snekker. Men da de
kom til Lorents’ Skib, fand t de ingen om Bord, da alle havde rømmet det og
var flygtet i Baade til Malmø, og derved havde de forbrudt deres Ret til Skibet.
Men det andet Skib blev fundet med væbnede Folk om Bord. Og denne For
klaring bekræftede Vagtmandskabet med deres Ed i Dronningens Nærværelse.
Folkene vilde have Skibene og deres Ladning gjort til Bytte, men Dronningen