KøbenhavnsHistorieOgTopografi

K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m e r n s B y

169

Købmandsskab af og holde skelligt Regiment med i Købstæderne, havde nu

andre Mænd paa Landet overtaget, og Bønder og Vornede og Forprangere paa

Landet drev Købmandsskab med Klæde, Humle, Staal, Sardug og Lærred, og

enhver, som vilde, gik til nye Fiskelejer, købte der, hvad de lystede, og gjorde

Forprang baade paa Sild, Kvæg og allehaande Varer.

Kongen havde derfor bedt Biskop Jens af Roskilde og andre Præ later og

Ridderskab paa Sjælland tilligemed de forstandigste og bedste Købstadsmænd,

han kendte paa Sjælland om at give Raad, og disse R aad blev nærmere udfor

mede i en

Lavsordning

og en

Hævdelse af Købstædernes Privilegier,

som blev

bekendtgjort i Kongens Breve af 15. Februar og 28. Oktober 1422.

Paa Hansemødet i København i 1398 havde Kong Erik medbeseglet Brevet

Hansestædernes Privilegier,

og i Striden med de holstenske Grever og H er

tuger om deres Krav paa Herredømmet i Sønderjylland havde han ikke alene

Brug for Venskab, men ogsaa for et aktivt Forbund. Men Hansestædernes stadige

Pukken paa Privilegierne og uafladelige Forsøg paa at faa dem udvidet, f. Eks.

paa Vragrettens Om raade og paa Fiskelejerne, opfattede Kongen som Forsøg

paa et Indgreb i Kronens Højhedsret, der gik paa tværs af hans Bestræbelser

for at fremme det danske Handelsliv og befæste Købstædernes Stilling. Hans

selvbevidste impulsive Sind gjorde det vanskeligt at holde en rolig ensartet Kurs.

Det kom endogsaa til væbnede Sammenstød med Tilfangetagelse af Købmænd

og Beslaglæggelse af Skibe og Varer, som saa efterfulgtes af udglattende Møder,

men aldrig af Overenskomster, der var ærligt ment af nogen af de kontra

herende Parter.

Allerede paa det første Møde, som Kong Erik afholdt efter at have over

taget Eneregeringen,

Danehoffet i Nyborg,

i Juli 1413 mødte

Hansestæderne

frem med Klage og med nye Krav om Fritagelse for de danske Vraglove, og

Kongen gav dem et imødekommende, men henholdende Svar.13)

I 1414 havde lybske Udsendinge en Sammenkomst med Kejser

Sigismund

paa Kirkemødet i

Konstanz,

hvor ogsaa danske Udsendinge var til Stede for at

drøfte det sønderjydske Lensspørgsmaal med Kejseren. Ved denne Lejlighed

fremkom Liibeckerne med Udtalelser, som vakte Kongens stærke Vrede, og i

det følgende Aar ud paa Eftersommeren fængslede Kongen som Repressalie

henved 400

Lübeckere

paa

Sildemarkedet

Skaane

og beslaglagde deres Gods.

Krigen truede for Alvor, men det lykkedes Forhandlere fra Stralsund at for

milde Kongen saavidt, at han vilde indlade sig paa en Voldgiftsdom med

R aadet i Lübeck, og tidlig i Foraaret 1416 stævnede hanseatiske Udsendinge

til Møde i

København.

Efter nogen Tøven indfandt Kongen sig 8. April til

Mødet og næste Dag indbød han de hanseatiske Deltagere, de lybske Raads-

13)

H.R. V I Nr. 124 jfr. Nr. 68.