229 / 364
174
K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m e r n s B y
ikke T idem an Sten meget bedre. H an traf paa en Barde, hvori der var „Fyrster,
R iddere og meget godt Folk“, og til T rods for, at hans Skib var større og over
legent, unddrog han sig Kampen, og de fleste Skibshøvedsmænd fulgte Over
hovedets slette Eksempel. T idem an Sten sammenkaldte nu et Krigsraad, som
besluttede, at det var nødvendigt at støtte Stralsunds Skibe, der endnu ikke havde
forenet sig med Hovedstyrken, og at m an burde værne den preussiske Flaade,
som skulde nord paa gennem Sundet, th i den v ar rigere end Bayflaaden,
som ventedes nordfra. T ideman Sten forlod derfor Sundet og satte Kursen
mod Østersøen; en Skipper skulde sejle Bayflaaden i Møde for at advare
denne.
Kun faa T imer efter T idem an Stens Afrejse stod
Bayflaaden
intetanende
ind i Sundet. Efter en haard og blodig Kam p lykkedes det den danske Flaade
at erobre de fleste af Skibene; om trent 40 faldt i Kongens Hænder, og alene
fra Wismar blev 12 Skibe tagne med en Ladning til 32000 Gyldens Værdi. Kun
enkelte Skibe undslap, og de bragte det sørgelige Budskab om Nederlaget til
deres Hjembyer. T idem an Sten blev ved sin Hjemkomst beskyldt for at have
forladt Øresund paa forræderisk Vis, netop da hans Nærværelse var mest p a a
krævet; han blev hensat i strengt Fængsel i flere Aar og mistede sin Borg
mesterstilling.21) I Danm ark sagde m an spotvis, at da T idem an Sten flyg
tede, „stak han Badekosten u d “, og en saadan Kost blev længe en H aan mod
Liibeckerne.22)
E fteraaret og V interen hengik med en ørkesløs Fredsmægling af en Udsen
ding fra den tyske Kejser.
6.
April 1428 kastede en mægtig
Hanseflaade
Anker foran
København
i
Revshaledybet.
Krøniken taler, maaske med Overdrivelse, om 260 Skibe med
12000 Mands Besætning foruden 800 Vitaliebrødre. I København var der M an
gel paa Levnedsmidler, og Hanseaternes Hæ rgninger i Omegnen gjorde ikke
Tilstanden bedre. Hanseflaaden vovede sig dog ikke i direkte Kamp med Byen
og den danske Flaade, der laa opankret i „dat Reveshol“
Revshullet
paa Revs
haleholmens Sydside. Det smalle og lavvandede Løb gennem Kalvebodstrand
var ikke passabelt for de større danske Skibe, og det gjaldt derfor for Tyskerne
om at spærre det nordlige Udløb, Revshaledybet, saa at de kunde fange den
danske Flaade i Sækken. Spærringen m aatte lægges i Linien Niels Juelsgade
Brogade, hvor Dybet var smallest. Her laa desuden allerede et V rag paa
Sjællandssiden paa 5 Al. (3 m) Vand.
Da Hanseaternes Flaade ankrede op, var Kong
Erik
i
Sorø Kloster,
hvor
21) Erslev. Erik af Pommern p. 216 ffg. p. 22 ffg. H .R. V I II Nr. 323, jfr. Nr. 259. 432. 234.
H .R. 1477— 1536. I Nr. 227. Lub. U. B. V II Nr. 96.
22) O. Nielsen. Kbhvn. H.o. B. II p. 37.