KøbenhavnsHistorieOgTopografi

190

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I

Snart efter Edsaflæggelsen i Viborg drog Kong

Christiern

til

København,

hvorfra han udstedte et Brev 28. Oktober 1448,5) og Slottet havde h an inde,

da Kroning og Bryllup fand t Sted her næste Aar.

Kongens Kroningsrejse gik over Nyborg og Korsør, gennem Sjælland til

København,

hvor Enkedronningen bag Borgens høje Mure afventede hans

Ankomst.

D a

Kronings- og Bryllupsdagen

oprandt, 28. Oktober 1449, var der alm inde

lig Glæde i Byen. Borgerne strøede duftende Blomster paa Gaderne og smyk

kede deres Huse med grønne Grene og med malede Tæpper, udhængt af V in

duerne.

Vor Frues

gamle

Kirke

var indvendig overalt behængt med religiøse Bil

ledtæpper; A ltret var klædt med Purpu r, og omkring det var Gulvet belagt

med rødt engelsk Klæde. F ra to gyldne Lysekroner, som i gammel T id var skæn

ket Kirken, straalede de skinnende Lys.

Den festlige Procession skred under Klokkernes K lang frem fra Slottet. Først

kom 2 T rompetere og 2 Trommeslagere og dernæst den danske og den holsten

ske Adel med Sværd ved Lænd og iført lange K ap p e r; derpaa atter 12 T rom

petere, og 2 Trommeslagere, efterfulgt af de høje Adelsmænd, som bar Kron-

regalieme. Nu kom

Kongen

til Hest med sin Fader, Grev

Diderik

af O ldenburg

paa højre og sin Morbroder, Hertug

Adolph

af Slesvig, paa venstre Side. Kon

gens herkuliske Skikkelse ragede op over de andre og synlig for alle. I Kirken

gik Kongen op i Koret og indtog sit Sæde med Biskop

Henning Uljeld

paa sin

venstre Side. B landt Følget kan fremhæves Rigens Hovmester

Otto Nielssøn

Rosenkrans

og Rigsmarsken

Claus Rønnov.

K o rt efter fulgte D ronning

Dorothea

fra S lo tte t; hun b a r en bræmmet,

guldindvævet Kappe og Halskæde, besat med Ædelstene sam t udslaget H aar,

knyttet med gyldne Smykker, og hun blev fulgt af en Skare adelige Damer.

Ærkebiskop

Thuo Juul

af Lund ledede den hellige Handling. H an knælede

i sit højtideligste Skrud for A ltret og bad med høj Røst og med oprakte Hæ n

der og Ø jnene rettede mod Himlen.

Derefter knælede Kongen paa Hynderne foran A ltret og blev salvet med

Olie paa det blottede Bryst, dernæst paa Skuldrene og paa H aandfladerne og

signet med Korsets Tegn.

Saa tog Ærkebiskoppen det blanke Sværd, som laa paa Altret, ved Fæstet

og lagde det i Kongens aabne H aand som Symbol paa hans verdslige Magt,

dernæst Guldkronen med de funklende Ædelstene og satte den paa Kongens

Haar, og tilsidst lagde han Sceptret i Kongens højre H aand og sagde: „Med

dette Scepter styre den høje Konge Danmarks R ige“ .

5) Regesta Nr. 3797.