251 / 364
196
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I
Besætningen blev frigivne som sagesløse, men Borgmesteren, som var bleven over
bevist om en grov Krænkelse, slap, omend m indre naadigt. 19. Jun i 1462 aab-
nedes Forhandlingerne i Refektoriet i
Graabrødre Kloster
af Kongen selv, som
omgivet af Ærkebiskoppen og Biskopperne, R igsraadet og andre Adelsmænd
modtog de hanseatiske Udsendinge. H er og paa
Slottet
blev Møderne i A lm in
delighed afholdt, enkelte dog i Bispegaarden, i Klostrets Skriftehus og i St. N i
colai Kirke. Lübeckerne boede i det
lybske Herberge,
der dog næppe var det
samme som det, der kendes pa a Reformationstiden.25) I 1469 blev der igen
afholdt Hansemøde i
København,
denne Gang nærmest om Forholdene i Slesvig
og Holsten. 24. August modtog Kongen, hans Broder Grev Gerhard, Æ rke
biskoppen, Biskopperne, R igsraadet, og danske og holstenske R iddere, Sende-
mændene i
Biskoppens Gaard
Kl. 8 om Morgenen. Næste Dag samledes Sende
budene til indbyrdes fortrolig Forhandling i det
lybske Herberge
om dens Køb
mænds Erstatningskrav for lidte Forurettelser. - Om Søndagen sendte Kongen
under Messen i Vor Frue Kirke Brev til Rostocks Afsendinge, om de vilde
komme p a a
Staleshof,
Klædehallen, sikkert i det
tyske Kompagnihus,
for at for
handle med ham , Biskoppen af Roskilde og H r. Erik Ottessøn (Rosenkrans) i
Fortrolighed om Forholdet i Sverige. løvrigt fand t Møderne Sted i Graabrød-
renes Refektorium og paa Slottet, det sidste Møde dog i St. Nicolai Kirke.
Forhandlingerne var forbundne med store Vanskeligheder, fordi Kongen
ved sine Pengelaan var bleven afhængig af det holstenske Ridderskab saavel
som af Hansestæderne, og Enden p a a Legen blev da ogsaa, at Kongen m aatte
indgaa paa Ridderskabets Krav, pantsæ tte Kiel til Lübeck og give Afkald paa
sine egne Erstatningskrav overfor Hansestæderne.
E t lille Intermezzo i Forhandlingerne var et Møde mellem Hansestædernes
Udsendinge og Københavns Borgmestre og R a ad i G raabrødre Klosters Vinter-
stævnesal, hvori Byens tyske Købmænd klagede over, at R aad et i København
vilde indsætte O lderm and i deres Kompagni imod deres Villie, og følgelig hæv
dede R aadet Stadsrettens Bestemmelser pa a T rods af Kongens Brev af 1454.26)
Ved Forordningen af 30. September 1475 søgte Kongen at gennemføre en
ny O rdning af Udenrigshandelen, vistnok for at kunne opkræve Tolden sikrere
og derved skaffe et større Udbytte af den vigtige Indtægtskilde, omend Frem-
gangsmaaden synes noget barok, set med Nutids Øjne. Kongen tilskrev Borg
mestre og R aad i København, at han efter Aftale med R igsraadene i Danm ark
og Norge og af Hensyn til Borgernes Trivsel i de to Lande havde besluttet, at
tyske Købmænd m aatte indsejle i Danmark, men danske var det forbud t at sejle
til Tyskland med Varer, derimod m aatte de sejle indenfor de tre Riger. Tyskere
25) H .R. II R. V Nr. 235. 245.
26) H.R. II R. V I Nr. 247— 254.