KøbenhavnsHistorieOgTopografi

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I

199

saavel som D ronning Dorothea var dette Kloster meget bevaagne. Aalborg

Klostret havde det berømte romerske Helligaandskloster San spirito in Sassia de

U rbe som Moderkloster.

Da Kongen paatænkte at omdanne ogsaa

Københavns Helligaandshus

til et

Helligaandskloster,

fik han i 1469 Prioren i Aalborgklostret,

Jens Nielssøn

til at

indvie den første københavnske Prior,

Christiern Torhildssøn

,33) Selv om Kongen

straks satte store Ombygningsarbejder i Gang, varede det dog nogle Aar, førend

Klosterreglerne kunde gennemføres i det gamle Helligaandshus; 16. Juli 1472

var m an dog saavidt, at Kongen kunde tage Klostret, dets Præster og Sødskende

i sit Væ rn og Beskyttelse, og tillade det at sende Bud, som bad om Almisse rund t

om i R iget.34)

En Indskrift paa en af de i 1728 brændte Korstole mindede om Kongens

Byggearbejder i 1469.35)

Allerede forinden Kongens Romerrejse modtog det københavnske Hellig

aandskloster en Udskrift af 3. November 1473 af de ældre pavelige Privilegier

for Helligaandsordenen,36) og deraf maa den myndige og selvsikre Prior Chri

stiern Torkildssøn utvivlsomt være bleven fuldklar over Uregelmæssigheden ved

hans Indsættelse, hvorved han blev underlagt Aalborg Klostret i Stedet for

Moderklosteret i Rom. H an besluttede sig til a t ledsage Kongen paa hans

Pilgrimsfærd og tog Ophold i selve

San Spirito Klostret,

hvis næstøverste Styrer

var den danskfødte Prior

Jens Mathiessøn Brun.

Saavel Kongen som Prior

Christiern Torkildssøn satte nu alle Kræfter ind paa at faa det københavnske

Kloster godkendt af Pave Sixtus IV . Kongen udviklede overfor Paven, hvor

ledes der i hans Rige kun var et eneste Helligaands Hospital, som fulgte Sankt

Augustins Regel, og at der i Byen

København,

hvor Kongen som oftest resi

derede, og hvor Rigens Anliggender fik saa mange Fyrster, Baroner, Riddere

og Væbnere til at dvæle, savnedes et Sted, hvor udsatte eller fattige og uægte

fødte Børn kunde anbringes, opfødes, ernæres og holdes i Live, og for at saa-

danne skammelige Forbrydelser og Børneudsættelser kunde undgaas, ønskede

Kongen at skabe et Hospital som det romerske i Sassia de U rbe under Ledelse

af Helligaandsordenen og opnævnt efter denne. Allerede en Uge efter Kon

gens Ankomst udstedte Paven 13. April 1474 en Bulle, i hvilken han først

gentog og godkendte Kongens Motivering og tilføjede en Bemyndigelse til at

nyoprette, danne og bygge et Hospital efter detromerske Forbillede med Hel-

ligaandsbrødre efter Sankt Augustins Regel iStedet for detnuværende, som

33) J. Lind bæk & G. Stemann. l.c. p. 100.

34) K.D . IV Nr. 122.

35) J. Lindbæk & G. Stemann. l.c. Dipi. Nr. 116 .

3G) J. Lindbæk & G. Stemann. l.c. Dipi. Nr. 128.