KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

260 / 364

K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s 205
ensstemmelse med Vidissen af 1482. Kongen m aatte denne Gang værge for sig
og lod 21. November 1493 optage et Tingsvidne paa Støvnæs Herredsting, hvor
Slotsfogeden paa Københavns Slot Hans Griis æskede og fik et 12 Mands
Vidne af gam le Folk, som aldrig havde hørt, spurgt eller kunnet drages til
M inde andet, end at Københavns Slot, Amager, Slottets Birk og deres Tillig­
gende havde været uillet og ukæret paa T inget i over 60 Aar,3) og 22. Janu ar
næste Aar blev der optaget et tilsvarende Tingsvidne paa Sjællands Landsting,
at en Gang gik der Nævn mellem Kronen og Kirken om Københavns Slot, at
Nævnet svor Slottet til Kronen, og at der ikke i 60 Aar er givet Illing eller Kære
derpaa.4)
Men Niels Skave opgav ikke Sagen saa let. Paa Landstingets Møde 19.
Februar 1494 lod han Biskop O luf Mortenssøns Kapellan, Kanniken Peder
Laurenssøn aflægge Vidnesbyrd om denne Biskops Fremlæggelse af Brevene
for Konge og R igsraad, og om, at han af troværdige Folk havde hørt, at Biskop
Peder Jenssøn Lodehat ved sin Død besad Slottet i Fred paa Roskildekirkens
Vegne, men a t Kong Erik derefter mod Loven og med Vold tog Slottet i sin
Besiddelse og beholdt det, skønt Biskop Jens Anderssøn Lodehat ofte krævede
det tilbage, og at da Kong Christiern skulde vælges til Danmarks Konge, vilde
Biskop Jens Pederssøn Jernskæg ikke samtykke i Valget, før end Hertug Adolf
indestod for, at Sagen om dette Slot skulde afgøres ved Retten, og han fik
Stege Slot i Godtgørelse. Dette sit Tingsvidne lod Kannik Peder Laurenssøn
notarialiter bekræfte.5) 16. Marts lod Biskoppen Kannik Jesper Jenssøn frem-
staa og kræve godkendt Roskilde Kirkens og Bispestolens Ret til Slottet og Byen
København med deres Tilliggende, og han erklærede, at Biskoppen ikke kunde
taale at undvære dem, th i det medførte en ikke ringe Skade for Kirken, og
han krævede dem tilbage. H an lod 12 M and give Tingsvidne i Sagen og lod
hele Indlæget notarialiter bekræfte.6)
Endnu 29. August 1497 protesterede Biskop Niels Skave paa Bispegaarden
i København i Kongens Kansler Jørgen Marsvins Nærværelse, idet han med høj
Røst udtalte, at det var kommet til hans Kundskab, at der skulde forhandles
en Sag mellem Kong Hans og ham , Biskoppen, med Rigens Kansler Jørgen
Marsvin, der jo var Lægmand, som Dommer og Retsformand, om Slottet og
Byen København med Øen Amager og alt deres Tilliggende, Skatter og Afgifter,
som Kongen i adskillige Aar havde beslaglagt og endnu besad til ikke ringe
U ret og Skade for Roskildekirken. En kirkelig Sag kunde ikke afgøres for en
3) K .D . I Nr. 18 1.
4) K.D . I Nr. 182.
5) K.D . I Nr. 183.
°) K.D . I Nr. 184.