266 / 364
K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s
21 1
i
København
forinden Kong Hans’ Afrejse til Sverige, men der findes intet
nærmere bevaret om de ydre Forhold ved denne højtidelige Handling.21)
Dronning
Christine
var ligesom Enkedronningen stærkt religiøst præget.
Hendes Almisser og gode Gerninger var mangfoldige, men hun samlede særlig
sin Interesse om Franciskanerne eller
Graabrødreordenen.
Hendes yngste Søn
Frans
blev navngivet efter Ordenens Stifter, Frans af Assisi, og da hans Fødsel
var forestaaende, fik hun 25. Februar 1497 af Pave Alexander V I Tilladelse til
at oprette et Kloster for Franciskaner Nonner eller
St. Clare
Søstre i
Køben
havn.22)
Om tren t ved Sønnen Frans Fødsel 15. Juli 1497 nedlagde Kongen
og Dronningen Grundstenen til Klostret i Slottets hidtidige
Hushave,
øst for
Pilestræde og syd for Møntergade. P aa G rund af de vanskelige ydre politiske
Forhold gik Byggearbejdet langsomt fra Haanden. Under Dronningens Ophold
i Stockholm lod hun i 1500 sin Rentemester udbetale 100 Mk. til den udvalgte
Priorinde Cathrine W ernerdatter. Først efter at Dronningen havde gennemgaaet
Stockholms Belejring og var vendt tilbage til Danm ark i December 1503, lyk
kedes det at faa Klostret fuldført, saaledes at det kunde indvies paa St. Clare
Translations Dag 2. Oktober 1505.23)
Universitetet,
som i 1479 ved Kong Christierns Mellemkomst havde faaet
det gamle R aadhu s overladt for 10 Aar, fik ikke sin egen Bygning inden for
denne Tidsfrist. Allerede 19. M aj 1482 bekræftede Kong Hans Universitetets
Privilegier; i Haandfæstningen udtaltes, at Universitetet skulde „blive ved
Fuldm agt“ til evig T id, og næste Aar, i 1484, kom Kongen overens med Med
lemmer af R igsraadet om, at „Biskopper, Præ later, Kapitler, Abbeder og menige
Klerke, R iddere og Svende“ selv skulde „give en mulig H jæ lp“ til Universi
tetets Indkomster.24) M an ved ikke, hvormeget denne Skat har indbragt, men
den strakte i alt Fald ikke saa godt til, at der kunde tilvejebringes nye Bygnin
ger. D a nu Fristen for Laanet af det gamle R aadhus forlængst var udløbet,
fratog den træ ttekære Borgmester
Esbern Jepssøn Skriver
sammen med Byens
R aad i 1491 Professorerne Raadhuset med M agt paa et Tidspunkt, da Kon
gen var borte fra Byen. Saasnart dette kom Kongen for Øre, tilskrev han 15.
December 1491 Byens R aad , at m an straks skulde give Huset tilbage til Pro
fessorerne, og at mulige Retskrav skulde udsættes til hans Tilbagekomst.25)
Det varede nogen T id, inden m an fand t en Ordning, og det blev
Vor Frue
Kirke,
som m aatte bringe Ofret. 13. August 1492 kunde der tinglæses et Mage
21) Allen. I.e. I p. 242, 647.
22) Wadding. Ann. min X V p. 539. A.P. Nr. 3564.
23) S.R.D. V
p.
514.
24) Werlauff. Kbh. Univ. indtil Reform, p. 18.
25) K.D. IV Nr. 216.
14
*