K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s
217
med Poul Laxm and, som var Fører for den skaanske Adel, i sin Tvist om Ærke-
bispestolens skaanske Gods, og han havde endogsaa m aattet søge Kongens Be
kræftelse pa a Ejendomsretten til Godset. Da Efterretningen om den uheldige
Krig i Ditmarsken indløb til Poul Laxm and paa hans Fæstning Sølvesborg,
brugte denne meget uheldige og uforsigtige Udtalelser om Kongen, som han
bl. a. betegnede som „en for Danm ark skadelig H erre“ . Ærkebiskoppen refere
rede i ublide Vendinger disse Udtalelser videre til Kongen, og han skildrede
saa sent som i Oktober 1501 Poul Laxmands og hans Frænders Færd i Gods
sagen i et voldsomt Klagemaal og truede med at indanke hele Sagen for Pavens
Domstol.
Det er derfor intet Under, at vi i det følgende Aar finder Ærkebiskoppen
i Spidsen for Poul Laxmands Dommere og Fordømmere. H an fik Støtte hos
Roskilde Biskoppen Johan Jepssøn Ravensberg og især hos Biskop Jens Anders-
søn Beldenak, som ved Anvendelse af Romerrettens Bestemmelser om Majestæts
fornærmelser og Højforræderisager fik kastet Bevisbyrden for, at Brøden ikke
var begaaet, over paa Poul Laxmands Arvinger.
Saa mægtige og lærde Anklagere kunde hverken Kongen eller Rigsraadet
lade uænsede, men h a r Kongen siden følt sin Samvittighed tynget over den
haarde Afgørelse, søgte han at døve dens Røst ved ogsaa at lade den kejserlige
Kammerret fælde Dom i Sagen.38)
At Poul Laxm and var en haard og selvraadig M and er ubestrideligt, men
det virker ejendommeligt at se, hvorledes denne Mand, som tørnede saa vold
somt sammen med Kirkens Prælater, netop havde søgt sin Trøst hos den samme
Kirke ved sine store og værdifulde Gaver, der langt overgik, hvad de fleste
af Tidens gavmilde Mænd og Kvinder ydede.
Poul Laxmands største Gave i 1480— 90 Aarene var vel Bidraget til Gen
opførelsen af Helsingørs Karmeliter Kloster, Vor Frues Klosters Genopførelse
efter Branden i 1450, og hans Vaaben kom her til at prange saavel i Kapitelsal
som i Kirke.39)
H an skænkede ogsaa Gaver til andre Kirker og Klostre. Alene i
København
kendes følgende:
I 1482 forpligtede Gardian Broder Esbern Jenssøn og alle Konventsbrødre i
Graabrødrekloster
sig til hver Dag efter Aftensang at holde en evig Tjeneste i
Klostrets
Vor Frue Kapel,
Gud og Jom fru M aria til Lov med det Responsorium
og Sang til hendes Glæde og Ære, som paa Latin begynder: „Gaude Maria
virgo“, og med de Tekster og Sange, som dertil hører, nemlig „Inviolata“, som
Hr. Poul Laxm and har givet 100 M ark til. Blev Tjenesten nedlagt og ikke
38) Danm. R. Hist. I II p. 75 ffg.
39) V . Lorenzen. De danske Karm. Kl. Bygn. p. 48 ffg.