KøbenhavnsHistorieOgTopografi

K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s

217

med Poul Laxm and, som var Fører for den skaanske Adel, i sin Tvist om Ærke-

bispestolens skaanske Gods, og han havde endogsaa m aattet søge Kongens Be

kræftelse pa a Ejendomsretten til Godset. Da Efterretningen om den uheldige

Krig i Ditmarsken indløb til Poul Laxm and paa hans Fæstning Sølvesborg,

brugte denne meget uheldige og uforsigtige Udtalelser om Kongen, som han

bl. a. betegnede som „en for Danm ark skadelig H erre“ . Ærkebiskoppen refere

rede i ublide Vendinger disse Udtalelser videre til Kongen, og han skildrede

saa sent som i Oktober 1501 Poul Laxmands og hans Frænders Færd i Gods

sagen i et voldsomt Klagemaal og truede med at indanke hele Sagen for Pavens

Domstol.

Det er derfor intet Under, at vi i det følgende Aar finder Ærkebiskoppen

i Spidsen for Poul Laxmands Dommere og Fordømmere. H an fik Støtte hos

Roskilde Biskoppen Johan Jepssøn Ravensberg og især hos Biskop Jens Anders-

søn Beldenak, som ved Anvendelse af Romerrettens Bestemmelser om Majestæts

fornærmelser og Højforræderisager fik kastet Bevisbyrden for, at Brøden ikke

var begaaet, over paa Poul Laxmands Arvinger.

Saa mægtige og lærde Anklagere kunde hverken Kongen eller Rigsraadet

lade uænsede, men h a r Kongen siden følt sin Samvittighed tynget over den

haarde Afgørelse, søgte han at døve dens Røst ved ogsaa at lade den kejserlige

Kammerret fælde Dom i Sagen.38)

At Poul Laxm and var en haard og selvraadig M and er ubestrideligt, men

det virker ejendommeligt at se, hvorledes denne Mand, som tørnede saa vold

somt sammen med Kirkens Prælater, netop havde søgt sin Trøst hos den samme

Kirke ved sine store og værdifulde Gaver, der langt overgik, hvad de fleste

af Tidens gavmilde Mænd og Kvinder ydede.

Poul Laxmands største Gave i 1480— 90 Aarene var vel Bidraget til Gen

opførelsen af Helsingørs Karmeliter Kloster, Vor Frues Klosters Genopførelse

efter Branden i 1450, og hans Vaaben kom her til at prange saavel i Kapitelsal

som i Kirke.39)

H an skænkede ogsaa Gaver til andre Kirker og Klostre. Alene i

København

kendes følgende:

I 1482 forpligtede Gardian Broder Esbern Jenssøn og alle Konventsbrødre i

Graabrødrekloster

sig til hver Dag efter Aftensang at holde en evig Tjeneste i

Klostrets

Vor Frue Kapel,

Gud og Jom fru M aria til Lov med det Responsorium

og Sang til hendes Glæde og Ære, som paa Latin begynder: „Gaude Maria

virgo“, og med de Tekster og Sange, som dertil hører, nemlig „Inviolata“, som

Hr. Poul Laxm and har givet 100 M ark til. Blev Tjenesten nedlagt og ikke

38) Danm. R. Hist. I II p. 75 ffg.

39) V . Lorenzen. De danske Karm. Kl. Bygn. p. 48 ffg.