269 / 364
214
K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s
de andre Huse nedbrydes baade østen og vesten for disse, for saavidt de staar
til Forfang.34) Øjensynlig h a r saavel Esrum Klosters G aard som Nabohusene
været bygget for langt ud p a a Gadejorden.
Den Jævnhed, som prægede Kongen i Forhold til Befolkningen, var ikke altid
en mild og from laden Venlighed, men jævnsides med den gik en stærk Mistænk
somhed, og n aar Kongen følte sig ilde behandlet, et opbrusende Sind, der kunde
naa
Sindssygens
Heftighed og efterfølges af dyb
Melankoli.
Tidligst sporer
m an en saadan Sindstilstand, da en af Kongens Yndlinge, Roskilde Kanniken
Anders Nielssøn,
som var en betroet Skriver i Kancelliet, blev grebet i U nder
slæb, medens Kongen var bortrejst. Anders Skriver var en meget overdaadig
og hoffærdig M and, som lagde sig ud saavel med Adel som med Klerk. Hans
Underslæb synes at have bestaaet i misligt Forbrug af indgaaede Skatter og
Afgifter i Forbindelse med falske Breve og Kvitteringer, udstedt og forseglede
uden Kongens Vidende. H an aflagde Tilstaaelse paa Pinebænken, hvorefter
han blev
hængt i Københavns Galge,
højt over andre Tyve, i Sommeren
1494.35)
D a Kongen led meget af Vildelse og Melankoli efter Henrettelsen og i Juli
1494 foretog en Baderejse til Valfartsbyen
Wilsnack
i Brandenburg, var det et
almindeligt Rygte, at han havde Samvittighedsnag over den haarde Dom.
I Juli 1497 sendte Kongen en anselig Hæ r mod
Stockholm
for at sætte sig
i Besiddelse af den saa ofte lovede svenske Trone. B landt disse T ropper var
ogsaa et
københavnsk Udbud,
som under R aadm and
Anders Nielssøn Skrivers
Anførsel deltog i en svær Kamp mod Dalkarlene nord for Stockholm. Kampens
Ud fald var længe uvist, men da Kongen landede, efter at Slaget havde raset i
nogen Tid, og beredte sig paa at gribe ind med sin Del af Hæ ren, kunde R a a d
m and Anders Nielssøn melde om den fuldstændige Sejr.36) 10. Oktober holdt
Kongen sit Indtog i Byen. 25. November modtog han Hylding og Troskabsed
af det svenske R igsraad og næste Dag blev han
kronet
i
St. Nicolaj Kirke,
Stor
kirken i
Stockholm.
5. December udstedte R igsraadet et Brev, hvori de tog Kong
Hans’ ældste Søn Christiern til Konge efter Faderens Død. Den personlige
Hylding af
Christiern
skete i Stockholm 29. M aj 1499. I Begyndelsen af Juli
1499 rejste Kong Hans og Dronning Christine tilbage til Danmark.
Næste Aar i Februar foretog Kongen sammen med sin Broder, Hertug
Frederik,
det ulykkelige Tog for at undertvinge
Ditmarsken,
og de led det for
smædelige Nederlag ved
Hemmingstedt
17. Februar. Denne Krigs uheldige
Udfald bragte Agtelsen for Kongens Styre til at svinde over alt i Landene.
34) K.D . II Nr. 153 jfr. Nr. 33. 12 1. 122. 148. 149. 15 1.
35) Wm. Christensen. Dansk Statsforfatning i det 15. Aarhundrede p. 79.
36) Huitfeld. Danm. R. Kr. p. 10 17 . Allen. De nord. R. Hist. p. 152.