K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s
215
Kongen drog sammen med Dronningen til
Sverige
i Janu a r 1501 ; her var
Forholdene bleven urolige, og Sturerne sendte Kongen deres Opsigelse 9. August.
To Dage senere m aatte Kongen drage til Danm ark for at hente Forstærkninger,
og han efterlod D ronning
Christine
paa
Stockholm Slot.
9. Oktober begyndte
Stockholms B elejring; 6. M aj næste Aar m aatte Dronningen dagtinge om Over
givelsen, og 9. M aj 1502 overgav hun Slottet med kun 70 M and tilbage af den
oprindelige 1000 M and Besætning, der især var bukket under for Skørbug.
Næste Dag kom Kongen med sin Undsæ tningsflaade foran Stockholm, for sent
til at hindre
Dronningens Overgivelse og Fangenskab.
H an m aatte vende tilbage
med uforrettet Sag.
Krigsbegivenhederne v ar ikke indskrænkede til det østlige Sverige; ogsaa i
Grænseegnene mod Vest var det galt fat, og i det tidlige Foraar 1502 blev der
samlet Krigsfolk i Danm ark til Leding, saavel i Sverige som i Norge. Kongen
samlede hvervede fremmede T ropper foruden Adelens Ledingsudbud, og Køb
stæderne stillede Søfolk og Skibe, de største, hvoriblandt
København,
udrustede
150 M and og et Skib, de mindste var fælles om et Skib og stillede kun 6— 12
M and hver. Den udvalgte Kong
Christiern den I I
førte Kampen i Norge. Efter
hans Tilbagekomst til
København
i August blev han slaaet til R idder af Faderen
og der blev holdt en Dystrend til hans Ære, ved hvilken saavel den udvalgte
Konge som hans Modstander blev kastede af Sadlen.37)
B landt de Rigens Stormænd, som ledsagede Kongen p a a Togtet til Stock
holm i 1502, var ogsaa Rigshofmesteren
Poul Laxmand.
Paa Tilbagerejsen fulgte
han Kongen til
K a lm a r ;
men medens denne rejste hurtigt til
København,
blev
Poul Laxm and i K alm ar for her at ordne denne Bys Forsvar, som lededes af
hans D atter Elses Fæstemand, den svenske, men kongetro Adelsmand
Abraham
Erikssøn [Gyldenstierne).
E fter Hjemkomsten til København aflagde han 22.
Jun i 1502 Beretning om sin Færd til Kongen paa
Københavns Slot,
og da han
forlod Slottet og gik over
Højbro,
mødte han 2 Adelsmænd, Lensmanden
til Ørum ,
Ebbe Strangessøn,
som var en Søn af Kong Hans forrige Rigs
hofmester Strange Nielssøn (Strangessøn), og
Bjørn Anderssøn [Bjørn)
til
Stenalt.
Poul Laxm and havde adskillige Uvenner, bl. a. paa G rund af sin brøsige og
egoistiske O p træden ved mange Godserhvervelser, og Ebbe Strangessøn var en
af dem. De to Adelsmænd havde „ædt og drukket sammen og var næppe
ædru, da de yppede Klammeri med Rigshofmesteren. Klammeriet gik over til
Kamp, og de skiftede Hug med hinanden. Ebbe var den egentlige Angriber,
men Bjørn Anderssøn, som vilde lægge sig imellem, m aatte snart værge for sig
selv. Tilsidst blev Poul Laxm and dødelig saaret og kastet i Vandet med de
37) Mauritz Nielssøn Gyldenstjernes Arkiv R.A. Allen. De nord. R. H. II p. 539.