220
K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s
Plyndringer saavel fra dansk som fra svensk Side og Llibeckerne fortsatte, trods
en Aftale i
Segeberg
i December 1506 deres Handel paa Sverige.
I Sommeren 1507 blev der afholdt et nyt Fredsmøde med Hansestæderne i
Nykøbing
paa
Falster,
og 7. Juli blev Freden undertegnet. Den efterfulgtes i
1508 af Mæglingsmøder med Sverige i
København
og andre Steder, indtil den
endelige
Fred
blev undertegnet i
København
17. August 1509.
I Nykøbing m aatte Lübeck og Stæderne give Afkald paa største Delen af
den krævede E rstatning og ophøre med Handelen paa Sverige. Kongen lovede
at stadfæste deres Privilegier, men h an opnaaede tillige, at ethvert Hanseskib
skulde stryge Sejlet for de danske Orlogsskibe og tillade Visitation. Ved Freden
med Sverige fik Kong Hans tilkendt 12.000 M ark og Dronning Kristine 10.000
Mark aarlig af Sverige, indtil Sveriges R aad havde taget endelig Beslutning om
at tage enten Kong Hans eller hans Søn Christiern til Konge.
Striden var altsaa i Hovedsagen endt med kongelig Sejr, men Vanskelig
hederne med Lübeck fik trods alle Overenskomster en stedse ufredeligere
Karakter.
Allerede i Begyndelsen af 1509 erklærede Lübeck, at m an ikke længere følte
sig bundne af Bestemmelserne i Nykøbmg-Freden og i August, før Freden mel
lem Danm ark og Sverige var bleven undertegnet, stod de første Kampe mellem
de danske og lybske Flaader. I hele 1509 herskede Krigstilstand, og den danske
Flaade plyndrede i Lübecks Omegn, men først 21. April 1510 forkyndte
Lübeck
officielt
Fejde
mod
Danmark.
Kong Hans havde paa sin Side heller ikke været ledig. H an begyndte at
bygge en dansk Flaade, der var den lybske jævnbyrdig, paa Væ rfter omkring i
Riget bl. a. i Nakskov, K alundborg og København, hvor han vistnok som den
første tog
Bremerholm
i Brug, og det er muligt, at Øen fik sit Navn efter hans
Skibbyggere. Allerede i Marts 1510 fik Kongen paa en Rigsdag i Kalundborg
af Udsendinge fra alle Stænder bevilget en Pengeskat og Kaperbreve blev
udstedt til dem, der ønskede det.
Københavns
Borgere havde allerede før 1496 begyndt at forbedre deres
Bybefæstning,
idet de gamle Planker blev afløst af en Mur. Nu i 1510 bevilgede
Borgmestre og R aad Penge til „Bygningen“ omkring Københavns By, „for den
Frygt og Fare, som nu er paa Færde imellem vor kæreste naadige Herre og
de Lybske“, og der opførtes en
Skanse
paa
Bremerholm, „H omm eydheru
eller
T aarne langs Muren paa
Østervold,
og
Anlæg
i og udenfor
Øster-
og
Vesterport,
Arbejder, for hvilke Regnskabet delvis først kunde afsluttes i de følgende A ar.46)
Da Krigserklæringen kom, var den danske Flaade endnu ikke klar til at stikke
i Søen, og Lübeckerne fik Overtaget. En underlegen dansk Eskadre led i April
4 6 ) K .D . I N r . 1 9 2 .