KøbenhavnsHistorieOgTopografi

K Ø B E N H A V N U N D E R C H R I S T I E R N I I

D a Kong Hans døde p a a Aalborghus, skulde m an have troet, at

Christiern I I

uden videre kunde have overtaget Kongemagten som hans Efterfølger, thi endnu

saa sent som 13. Juli 1512 havde det danske R igsraad givet sit Samtykke dertil

i et i København udstedt Pergamentsbrev med hængende Segl.1) Men allerede

ved de første Forhandlinger med de i Aalborg tilstedeværende Rigsraader viste

der sig Vanskeligheder, og m an krævede en Indkaldelse af det samlede Rigsraad

for at godkende Valget og fastsætte Haandfæstningen.

Allerede to Dage efter Dødsfaldet fand t Kongen sig beføjet til udtrykkelig

at paalægge Slotshøvedsmanden paa

Københavns Slot Esge Bille

at tage Vare

paa Slottet og holde det til Kongens Haand. H an fremskyndte sin Faders

Begravelse i Odense G raabrødre Kloster og ilede derefter til København, hvor

han allerede 31. M arts tog Bolig paa Slottet.

U nder Fredsforhandlingerne det foregaaende Aar var det vedtaget, at der

til St. Hansdag 1513 skulde holdes et Møde i

København

af alle

tre Rigers

Raad, og

det var naturligt, at m an nu benyttede dette Møde til at vedtage

Kongens

H aandfæstning.

Den indvarslede Herredag blev holdt fra St. Hansdag

gennem største Delen af den følgende Maaned.

Næsten hele det danske Rigsraad, nemlig 19 verdslige og 10 gejstlige Med

lemmer gav Møde. Af det norske R igsraad var der 6 gejstlige men kun 2 verds-

lige og af det svenske 2 gejstlige og 7 verdslige R aader til Stede. Mange af disse

Rigernes D ignitarer mødte frem med stort og pragtfuldt Følge; Ærkebiskop

Erik Valkendorf af T rondhjem kom med ikke mindre end 140 Mand. Samtidig

med, at disse R igsraader forhandlede om Kongens Haandfæstning, mødte

Hanse-

stædernes

Udsendinge fra

Lübeck, Hamburg, Wismar, Rostock

Stralsund,

samt Repræ sentanter fra de

hollandske, zeelandske

frisiske

Byer, for at faa

bekræftet deres Privilegier og for at fremsætte de sædvanlige større eller mindre

Krav og Klagemaal. Stædernes Folk holdt deres indbyrdes Raadslagninger i det

lybske Herberge, og Møderne med andre i Graabrødre Klosters Refektorium .2)

x ) A lle n . D e tre n o rd . R . H is t. I I p . 5 7 4 .

2 ) H .R . I I I S . V I N r . 5 0 5 , 5 0 6 .