280 / 364
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I
225
hvor Ægteskabet skulde fejres, idet Hr.
Mogens Giøe
skulde repræsentere Kon
gen som Brudgom.
Im idlertid var m an i Danm ark skredet til det næste Skridt, Kongens
Kroning.
P aa
Herredagen
i
København
25. Maj 1514 var R aadet stærkt uenigt om
Kroningen, fordi Kongen havde vist baade Løsagtighed og tyrannisk Optræden
under sit Ophold i Norge, men m an enedes dog tilsidst om, at Kroningen skulde
foregaa i
Vor Frue K irke
i
København
11. Jun i 1514. Samme Dag afholdtes
Brylluppet
i
Bryssel.
I København havde m an truffet store Forberedelser. 24. Februar begyndte
man at tilhugge Tømm eret til det nye, 70— 80 m høje Spir til
Vor Frue Kirke,
som skulde være opsat ved Kroningen. Tømmerværket blev strakt paa Kirke-
gaarden mellem Degnegaarden og Østre Skolerist, hvor der boede en Postei-
bager, altsaa fra Store Kannikestræde til Skindergade. Da Spiret blev rejst,
beretter
Hu itjeld ,
opstod der en T ræ tte mellem Mesteren, som var halt, og
Mestersvenden, som mente sig ligesaa god som M esteren; og da Spiret var saa
vidt færdigt, at K nappen skulde paasættes, lod Mesteren en Bjælke udlægge
og fastgøre, og han gik ud til Enden og huggede en Økse i den, og befalede
saa Mestersvenden, at han skulde hente den, siden han vilde være lige saa god
som sin M ester; Svenden forsøgte det, men faldt ned og slog sig ihjel.5)
P aa Kroningsdagen var
Vor Frue K irke
smykket paa det herligste, og Koret
var betrukket med Gyldenstykke, Fløjl og Silke.
Kongen
begav sig i Procession fra Slottet til K irken; foran ham gik fire
Riddere, som bar Regalierne, nemlig Kronen, Scepteret, Rigsæblet og Sværdet.
Kirken var fyldt med en talrig og glimrende Forsamling. M an saa Enke
dronning
Christine,
hele Rigsraadet og Rigens Biskopper undtagen Biskoppen
af Slesvig, Godske Ahlefeldt, der jo var i Bryssel og mange andre høje Gejstlige,
en stor Del af Adelen med F ruer og Døtre, de beslægtede Fyrster, af hvilke
Hertugen
af
M ecklenburg
var kommen personlig, medens Kongens
Morbrødre,
Kurfyrst
Frederik
og H ertug
Johan
af Sachsen havde sendt Repræsentanter,
samt Udsendinge fra Hansestæderne og fra England.
Ærkebiskoppen af Lund,
Byrge Gunnerssøn,
Biskopperne og de øvrige Gejst
lige modtog Kongen i Koret, og Kronen og de øvrige Regalier blev nedlagt paa
Altret.
E fter at Ærkebiskoppen havde messet for Altret, overrakte han Kongen en
skreven Edsformular, som denne oplæste. H an lovede heri, idet han lagde H aan
den pa a Evangeliebogen, at han vilde holde alle sine Undersaatter ved Lov og
Skæl, agte hver Stands hjemlede Rettigheder og ubrødelig holde alle sine Løfter,
som han havde givet i Haandfæstningen. Efter Edsaflæggelsen blev Te Deum
5) A. H u itfeld . D anm . R . K r. I I p. 1103.
K øbenhavns H istorie
Bd. I
15