285 / 364
230
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I
foretages. Egentlig skulde Højtideligheden have fundet Sted i Vor Frue Kirke,
men Bruden var stadig syg af Feber, og den kirkelige Handling m aatte derfor
ske paa
Slottet
i Salen foran Brudens Værelser og med mindre Pragtudfoldelse
end sædvanligt. E t Alter blev indrettet i Salen, og foran dette stilledes fire Stole
for de kongelige Herskaber.
Ærkebiskop
Byrge Gunnerssøn,
bistaaet af to Biskopper ledede Gudstjene
sten, ved hvilken 7 andre Biskopper var til Stede. Kongen traadte i n d ; foran
ham gik 4 R iddere, som bar Regalierne, Kongen tog Plads paa sin Stol, men
rejste sig atter for at hente Bruden, som ledsagedes af den fornemste i hendes
burgundiske Følge, Adm iralen Philip af Burgund, og Enkedronningen og K u r
fyrstinde Elisabet satte sig ved Brudeparret.
Ærkebiskoppen foretog Vielsen og læste Messen. Paa Kongens Forlangende
salvede Ærkebiskoppen derefter Dronningen i højre Arms H aandled og Albue
og mellem Skuldrene. Derpaa velsignede han Dronningen, satte Kronen paa
hendes Hoved og rakte hende Sceptret. Efter Kroningen foretog Kongefamilien
Ofring paa Altret og deltog i den hellige Nadver. Da Messen sluttede, forkyndte
Ærkebiskoppen, at Paven meddelte enhver, som havde deltaget i Messen, For
ladelse for alle deres Synder.
Gæstebudet paa Slottet varede fire Timer, og der gaves 33 Retter, af hvilke
5 var Skueretter. Næste Dag var der Kirkegang i Vor Frue Kirke og derpaa
atter Taffel, men kun paa 15 Retter, af hvilke „kun faa var gode“ . E fter Taflet
begav Kongen og Dronningen sig til
Raadhuset
for at overvære Ridderspillene
paa Torvet. Siden var der Dans paa Raadhuset, hvor Kongen selv dansede med
sin Brud. Men den unge Dronning følte sig syg og træ t og m aatte tidlig paa
Aftenen begive sig bort.
Efter Bryllupsfestlighederne fortsattes Herredagen, og de i 1513 udsatte Af
gørelser i de svenske Forhold skulde nu ordnes. 29. Juli 1515 blev m an enige
om en ny Udsættelse til Kyndelmissetid 1517, da der skulde fortsættes p aa et
Møde i Halmstad. I Forhandlingerne i 1515 deltog ogsaa Hansestæderne, der
m aatte forny deres i Malmø indgaaede Forpligtelser til at afbryde al Handel
med Sverige, hvis dette Land skulde unddrage sig Malmøfredens Bestemmelser.
Forøvrigt forhandledes der om de sædvanlige smaa og store Overgreb, bl. a. om
en Forhøjelse af Øltolden paa T rods af Privilegierne.10)
Kongens Forhold til Dyveke var omkring N y taar 1516 ogsaa kommen Kejser
Maxim ilian
for Øre, og denne sendte straks en af sine betroede Mænd,
Sigismund
von Herberstain
til Danm ark for at kræve, at Kongen skilte sig af med sin
Bolerske og sendte hende af Lande. Med ham fulgte Sendemænd fra Kurfyrsten
af Sachsen og fra Dronning Elisabets Broder, Æ rkehertug Carl af Østrig. Den
10) A lle n . D e tre n o rd . R . H . I I p . 1 9 8 ffg .