288 / 364
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I
233
Oxe
og hans Fæ tter
K n u d Pederssøn
(Gyldenstierne)
til T im havde sendt hende
Kirsebær, som m aatte have været forgiftede. Sigbrit synes dog ikke at have troet
paa denne T a le ; hun mente, at Ærkebiskop
Erik Valkendorf
stod bag ved „det
grove Puds“ .
Men den mistænksomme Konge lod imidlertid de to Adelsmænd fængsle i
Blaa T a a rn og anklagede dem for Rigsraadet, som netop var forsamlet til Herre
dag i København. Det var dog vitterligt for alle, at Sigtelsen for Giftmord ikke
kunde opretholdes, og K nud Pederssøn blev snart løsladt.
Overfor Torbern Oxe rejste Kongen ogsaa andre Sigtelser, maaske for at have
søgt at opnaa Dyvekes Elskov, maaske for Uredelighed, men Rigsraadet dømte
T orbern fri. P aa T rods af alle Regler, og paa Trods af Haandfæstningens For
pligtelser nedsatte den forbitrede Konge derfor nu en usædvanlig Domstol af
12 Bønder fra
Solbjerg
By i Slottets Birk. De satte deres T ing efter Birketingets
Skik udenfor Slottets Port og dømte Torbern Oxe skyldig efter Lovens Doms
formel for grove Tyverier, idet de sagde, at de ikke dømte ham , men hans egne
Gerninger dømte ham . Selve Forbrydelsens nøjagtige Art og Om fang kendes
ikke. T rods Biskoppernes, Rigsraadets, de adelige Damers, ja endogsaa Dron
ningens Forbøn, lod Kongen 29. November 1517
Torbern Oxe
henrette paa
Rosengaarden
ved
St. Gertruds Kirke.
H an blev siden begravet paa Graabrødre
Kirkegaard.
Dyveke blev begravet i Karmeliternes
Mariekloster
i
Helsingør,
og T rad i
tionen siger, at hendes Billede ses som en nøgen Skikkelse paa en Altertavle, som
Kongen skænkede til Klosterkirken. Det er da muligvis i Anledning af Dyveke,
at Kongen ved Breve af 3. August og 8. December 1517 ) overlod de samme
Karmeliter
St. Jørgens Kapel
og Hospital udenfor København.
Dr. Peder Al-
bretssøn
havde Godset i Forlening, og Karmeliterne skulde overtage det efter
hans Død, som ind traf inden Aarets U dgang ; de skulde bekoste 20 syges O p
hold og Forplejning og daglig afholde sjungen Messe for Kongen, hans Forfædre
og Efterfølgere og anvende den overskydende Indtægt til at lønne en Doktor
eller Baccalaur i Theologi ved Universitetet og til det Kollegium for Kloster
brødre og andre Studenter, hvori de kunde studere og forbedres, som de inden
to Aar skulde oprette i
St. Pederstræde
paa den G rund Matr. Nr. 122/1689
Nr. Kv., der allerede 15. M aj 1501 nævnes som deres Ejendom .15)
Kollegiet blev oprettet og indviet 6. Juni 1519 med
Povl Heliessøn
som For
stander.
P aa denne T id herskede der i Tyskland saavel som i Danmark og Norden
en stærk T ran g til kirkelige Reformer, for at faa fjæ rnet de Misbrug, som gik
14) K .D . I I N r. 215. 218. K .D . IV N r. 362.
15) GI. K opibog p. 94. U .A .