K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I
237
Men hvis de vendiske Stæder igen skulde faa alt Salteri af blodige Sild uden
for deres rette Fiskerlejer i Øresund, eller de vilde købe sig fri for saadan Sise
paa V in og 01, skulde Sisen af dansk 01 ogsaa bortfalde.
Købstæderne bad yderligere Kongen om, at de uskikkelige Tynger og P aa
læg, som de hidtil havde lidt under, m aatte blive afskaffede.19)
Kravene var nærmest en Indskærpelse og Udvidelse af Forordningen af
1. Juli 1514, og de blev taget til Følge af Kongen i adskillige Købstadsforord
ninger, for Sjællands, Laalands, Falsters og Møens Vedkommende i en Forord
ning af 23. M arts 1516, som tillige indskrænkede Markederne paa Sjælland til
fire om Aaret, som skulde holdes i Roskilde, Slangerup, Ringsted og Køge.20)
T ilbudet om Sisen blev afgjort i en særlig Forordning.21)
Kongen og hans Raadgivere havde imidlertid fattet større Planer. De vilde
gøre
København
til den vigtigste
Stapelplads
i Østersølandene og knuse Lübecks
kommercielle Overherredømme. I Aaret 1517 udsendte Kongen en trykt In d
bydelse til Købmændene i Europas søfarende Nationer, Franskmænd, Englæn
dere, Skotter, men navnlig Hollændere og Russere, hvori han opfordrede dem
til at komme til København, og han tilsagde dem sin Beskyttelse og store Privile
gier, n aa r de vilde nedsætte sig i Byen og sammen med hans Undersaatter vilde
deltage i Handelens Fordele. Selv vilde han indskyde nogle Hundrede Tusinde
Gylden i Handelen.
B landt de fremmede Købmænd, som Kongen gjorde sig særlig store An-
strængelser for at knytte til Planen, var
Fuggernes
store Handelshus, der havde
sine Filialer i mange af de vigtigste Handelsstæder. Dette vakte stor Harme i
Lübeck, som betragtede dette Hus som deres farligste Modstander. Den russiske
Handel skulde fremmes gennem en genuesisk Borger,
Paolo Centurioni,
som
havde opholdt sig i Moskva, og med hvem Kongen sluttede særlig Kontrakt.
I 1520 blev Hans Mikkelssøn og tre andre Købmænd fra København og
Malmø sendt til
Stockholm
for som „menige DanmarksRiges Købmændsfuld
mægtige Sendebud“ at indgaa et nordiskHandelsforbund med denne By som
Modvægt mod Hanseforbundet. Men de store Planer blev aldrig til Virkelighed.22)
Sigbrit havde allerede i nogen T id haft Overtilsynet med
Øresundstolden
i
Helsingør. Nu forlagde Kongen Toldstedet til
København,
fordi Helsingør sav
nede en V interhavn og havde en slet beskyttet Rhed, medens begge Dele var i
Orden i København. Sigbrit fik saa Tilsynet med Rigets Toldvæsen, og Told
stedet forblev i København i Resten af Kongens Regeringstid.
10) K .D . I N r. 212.
20) Suhm s Sam l. I I 1 p. 144.
21) Suhm s Sam l. I I I 1
p.
142 ffg.
22) A llen. D e tre nord.
R. H . I I p. 270 ffg.