291 / 364
236
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I
hard opsøge en anden reformatorisk sindet Doktor,
Andreas Bodenstein,
kaldet
Karlstadt,
som fik T ilbud om at være Prædikant hos Kongen og Dommer i en
gejstlig Overdomstol, som han paatænkte at oprette. Dr. Karlstadt kom til Kø
benhavn sidst i Maj, fuld af Iver for Reformationen og rede til at slaa løs paa
Paven og paa den gældende Kirkeordning. Dette var dog ikke i Overensstem
melse med Kongens Planer, og Kongen forbød ham at skrive mod Paven. Efter
tre Ugers Ophold forlod Dr. Karlstadt Danmark, betaget af Rædsel for Kon
gens Person. Siden gled Dr. Karlstadts reformatoriske Virksomhed i Tyskland
ud i religiøst Sværmeri.18)
Kongens Forsøg paa at fremme Luthers Lære faldt dermed til Jorden og
blev ikke genoptaget i hans sidste Regeringsaar.
Dyvekes Død havde ikke den Virkning, som hendes Fjender havde tænkt.
Kongen opgav ikke Sigbrit, men følte sig tværtimod stærkere knyttet til hende,
og der ind traad te endogsaa et venligt Forhold mellem hende og Dronningen.
I de følgende Aar var Sigbrit Kongens betroede Raadgiver, og hun havde en
stedse stigende Indflydelse p a a Statens Styre.
Sigbrit og hendes Venner, bland t hvilke Borgmester
Hans Mikkelssøn
i
Malmø var en af de virksomste og mest frem trædende, havde ganske særlig
Interesse for Købstædernes Forhold, og dette fremkaldte en stærk Lyst til H an d
ling hos disse.
I
København
traad te Borgmestre og R aad i Spidsen for en Forsamling, be-
staaende af en Borgmester og en R aadm and fra hver af Byerne Helsingør, Køge,
Næstved, Nakskov, Saxkøbing, Stubbekøbing, Aalborg, Malmø og Landskrone,
som 5. Februar 1516 henvendte sig til Kongen om
Købstædernes Privilegier.
De ønskede, at den blodige (d. v. s. friskfangede) Sild i Limfjorden, Stevns H er
red, paa Møen, Laaland og Falster frem tidig skulde saltes af danske Mænd og
sælges af dem til de fremmede Købmænd, som nu krænkede Købstædernes
Privilegier, hvilket ogsaa Bønderne gjorde, især paa Falster, Laaland og Møen,
idet de sejlede til udenlandske Stæder og drev Handel som andre Købmænd.
Købstæderne klagede endvidere over, at de i forgangen Fejde havde haft
Rytterhold og andre svære Tynger og Paalæg, som havde forarm et dem, og de
vilde derfor have indført Sise i hver Købstad af Vin og fremmed 01, dog bortset
fra Københavns Borgmestre og Raads R et af Arild til Sise af Vin og Emstøl,
og endvidere Sise af dansk 01, som blev købt, solgt eller tappet af Købstæder
nes Borgere. Kongen skulde have den halve Sise, medens Byerne skulde have
den anden Halvdel til Forbedring af Mure, Volde, T aarne og andet. Men Bor
gere, som ikke var svorne Bryggere, skulde frit kunne brygge eller bage til sig
selv og til deres Folks og Skibes Behov.
18) P. Severinsen. H vorledes R eform , kom til D anm .
p.
28 ffg.