297 / 364
242
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I
Raadighed i den svenske Krig, men Forhandlingerne trak i Langdrag, og Ski
bene kunde ikke blive sejlklare for det forste. Kongen greb derfor til Repres
salier og lod sine Udliggere i Vesterhavet kapre 4 hollandske Fiskeskøjter, som
blev ført til København. Hollænderne rasede og forlangte Skibene fri. Kongen
gik i Slutningen af Februar 1519 ind derpaa under den Forudsætning, at hans
Krav i Nederlandene nod Fremme, men da dette glippede, genoptog han K ap
ringen af hollandske Handelsskibe og Fiskefartøjer med fuld K raft. Nu kom
der Gang i Forhandlingerne, og m an enedes om en ratevis Betaling af Med
giften, af hvilken første R ate skulde udredes 1. April 1520, og om Leveringen
af de 6 Krigsskibe.
Foreløbig fik Kongen altsaa ingen nederlandsk H jæ lp, og h an m aatte derfor
optage L aan hos Private og i Købstæderne, deriblandt 8000 Mark af Køben
havn, og han paalagde nye Skatter og Afgifter. Derved fik han M idler til at
hverve Lejetropper. Der var dog store Vanskeligheder ved at opfylde deres
Lønkrav, og de tog i høj G rad sig selv til Rette.
Ogsaa skotske Lejetropper lykkedes det nu at faa, men de fleste af dem var
fredløse Forbrydere, som blev benaadede, idet de traad te i dansk Tjeneste.
Som danske Krigsmænd vilde Kongen nu ikke mere nøjes med Landalmuen
men kun have adelige Ryttere og Ryttere, som Købstæderne skulde stille i For
hold til deres Indbyggeran tal; København og R ibe stillede hver 40 M and, de
øvrige Byer færre.34)
I E fteraaret 1519 var der samlet mange fremmede Knægte i
København,
væsentlig tyske og skotske, idet Franskmændene var blevet sendt til jSkaane.
Men n aa r Øllet steg til Hovedet, opstod der jævnlig Slagsmaal, især mellem de
forskellige Nationaliteter. U nder et saadan t Sammenstød stak en Skotte en tysk
Knægt med sin Kniv. Tyskerne samlede sig for at hævne Kamm eraten, og de
stimlede sammen om Skotternes Herberge hos en skotsk Postejbager, som boede
i
Skindergade
ved
Vor Frue Kirkerist.
De opfordrede Skotterne til at komme
ud til
Slagsmaal,
men disse, som var de færreste, barrikaderede sig i Huset.
Tyskerne stak nu Ild paa dette, tvang derved Skotterne til at komme ud og
myrdede dem derefter enkeltvis paa Gaden. Saa slog de tyske Knægte sig ned
paa Amagertorv og udsendte derfra Hobe gennem Gaderne, der greb og dræbte
de flygtende Skotter, som de kunde faa fat paa. Der herskede vild Tumult,
R aab og Skrig overalt, og de forskrækkede Borgere lukkede deres Huse for de
kæmpende. Kongen sendte sin Herold i den pragtfulde Embedsdragt ud for at
paabyde Fred, men forgæves. Derefter red
Kongen
selv, ledsaget af nogle af
sine Mænd over Højbro til
Amagertorv,
m idt ind i den skrigende Sværm. En
Skotte, som var forfulgt af en tysk Knægt, søgte Ly under Kongens Hest, og
34) Allen. De tre nord. R. Hist. III a p. 111 ffg.