299 / 364
244
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I
For Danzigs Vedkommende var Sagen mere klar, idet denne By allerede
1520 kort og godt nægtede at opgive Handelen paa Sverige.37)
Om det var af Utilfredshed med Forhandlingerne med Lübeck eller om det
var af Hensyn til Forholdenes Udvikling i Sverige, er ikke ganske klart, men
omkring 26. April gik Kongen under Sej'l med Flaaden, først til Kalm ar og
dernæst til Stockholm. Ved M idten af M aj blev Stockholm indesluttet, dels af
Landhæren, dels af de Skibe, hvormed Kongen var ilet forud for Kalmar.
Im idlertid havde Kongen overladt Regeringen i Danm ark til den unge
Dronning,
som sad paa
Københavns Slot
med
Sigbrit og Mogens Giøe
som sine
Raadgivere. Forhandlingerne med Lübeck førte 13. M aj til Afsluttelsen af en
Stilstand i
Segeberg
med Varighed til Paaske 1521, men Vilkaarene var strenge
for Danmark, som m aatte opgive de Skatter og Afgifter, der var paalagt siden
Malmøfreden, og endogsaa tilbagebetalte de allerede indgaaede B eløb; Lübeck
gav paa sin Side Tilsagn om at ville opgive Handelen paa Sverige, medens
Stilstanden varede. Dronningen m aatte overvinde Rigsraadets Betænkeligheder
ved den strenge Overenskomst, før den kunde blive stadfæstet 5. Jun i.38)
Ved M idten af Jun i 1520 afsejlede
Kongen
fra Stockholm til
København,
hvor der den Sommer herskede Pest med stor Dødelighed. Hensigten med R e j
sen var at faa indkaldt Ledingsmandskab til Hæ r og Flaade, at faa ordnet
Provianteringen, for at det ikke skulde gaa som i 1518, og tilvejebragt de for
nødne Pengemidler. Kongen sendte Diderik Slagheck og Anton von Metz til
Lübeck, hvor de fik Staden til at sende Proviant til Hæ ren ved Stockholm.39)
Det første Afdrag paa Medgiften var ganske vist bleven rettidig betalt og
hjembragt af Sigbrits Broder,
Herman Willomszoon,
dog var 20.000 af de
100.000 Guldgylden medgaaede til Bestikkelser og andreOmkostninger. Men
samtidig var ny Uvilje opstaaet,idet et nederlandsk Gesandtskab om trent sam
tidigt indfand t sig i København, dels for at aflevere de længe begærede 6 Krigs
skibe, dels for at meddele Kongen, at Kejser
Carl
havde udnævnt ham til R id
der af den gyldne Vlies Orden. Det gjorde et ubehageligt Indtryk paa Gesandt
skabet, at det fand t ikke m indre end 90 nederlandske Priseskibe paa Køben
havns Rhed, hvis Mandskab klagede bittert over den Behandling, som Sigbrit
lod dem blive til Del. De bad Kongen om at frigive Skibene, men denne lod
dem forstaa, at en Beslaglæggelse af fremmede Skibe var god Krigsbrug, n aar
kun Skipperne fik en passende Erstatning.
Om dette Mellemværende var medvirkende til, at Udbetalingen af den
næste R ate af Medgiften, som skulde forfalde til St. Hansdag, udeblev, faar staa
37) A llen. D e tre nord. R. H ist. I I I a p. 236 ffg.
38) Allen. De tre nord. R. H ist. I I I a p. 259 ffg.
30) A llen. De tre nord. R. H ist. I I I a p. 279 ffg.