246
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I
I de samme Dage afrejste Kongen fra Stockholm over Land til København.
Rejsen var paa en M aade en Fortsættelse af Blodbadet i Stockholm, præget
som den var af vilkaarlige Henrettelser af Kongens Modstandere. Ogsaa for
disse Drab gav m an Diderik Slagheck en stor Medskyld.46)
3. Februar 1521 var Kongen paa Københavns Slot.
Ved sin Afrejse fra Stockholm indsatte Kongen et
Regeringsraad,
som skulde
varetage det daglige Styre i Sverige. Til dets Form and bestemte Kongen
Diderik
Slagheck,
som efter Blodbadet havde modtaget Skara Bispestol, og b land t dets
mest frem trædende Medlemmer var Ærkebiskoppen i Upsala,
Gustav T rolle,
og den hidtidige Biskop af Odense
Jens Anderssøn Beldenak,
som nu havde
faaet den svenske Strengnæs Bispestol.
Gustav Vasa
fik snart rejst Dalkarlene
til Modstand, og i en Kam p ved Vesteraas 29. April 1521 beredte Diderik Slag
heck ved sin brutale Optræden overfor den danske Slotsbefalingsmand i For
bindelse med sin slette Føring af de kongelige T ropper disse et forsmædeligt
Nederlag.
De to andre gejstlige Medlemmer af R aad et kom herover i alvorlig Strid
med Diderik Slagheck og sendte K lagemaal over ham til Kongen baade over
Nederlaget og over hans uredelige Forvaltning af de betroede Pengemidler.
Folkestemningen skummede af Vrede og H ad over hans Brutalitet.
Gustav Vasas Magt var stedse stigende, og de tre Ledere af Regeringsraadet
rejste til København, hvortil de kom før M idten af September. Diderik Slag
heck tog som Paaskud til Rejsen, at han havde Kongens Befaling til at komme
for at forsvare sig ; de to andre turde ikke lade ham ene af Frygt for hans
Bagvadskeiser og Løgne. Efter Kongens Befaling førtes samtidig
Sten Stures
Enke og Datter og de Kvinder af Gustav Vasas nære Slægt, som havde været
fængslede i Stockholm siden Blodbadet, ned til Danmark. De ulykkelige blev
foreløbig sat i Fængsel paa
Københavns Slot,
men førtes siden til
Kalundborg.
U nder Opholdet i København udbrød en Pest bland t Fangerne, og
Sten Stures
lille Datter
Magdalene,
samt
Gustav Vasas
Moder
Cecilie
og Søster
Emerentia
var blandt O frene; de blev begravede paa St. Nicolai K irkegaard.47)
Ærkebispestolen i Lund blev vakant i 1519 ved Byrge Gunnerssøns Død
og efter et mislykket Forsøg paa at faa anbragt en af sine Hjælpere, Ærke-
degnen i Aarhus,
Jørgen Skodborg,
som hans Efterfølger, virkede Kongen i Rom
for, at
Diderik Slagheck
skulde have det ledige Sæde, og det lykkedes virkelig
12. Juli 1521 at faa Pave
Leo X
til at udfærdige et Stadfæstelsesbrev herpaa.
Im idlertid var Kongen rejst til
Nederlandene,
hvor han opholdt sig til ud
paa Høsten. H an blev modtaget med stor Pomp af sin Svoger, Kejser Carl V,
4G) A llen. D e tre nord. R. H . I I I a p. 355.
« ) A llen. D e tre nord. R. H . I I I b p. 103.