K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I
251
satte nærmest sin Lid til, at han ad Forhandlingens Vej kunde hindre O p
røret ; han vilde samle de jydske R aader til et mæglende Møde i
Horsens
9. Fe
bruar, og n a a r det var vel overstaaet, vilde han ufortøvet rejse til
København.
H an tilskrev D ronning Elisabet herom og tilføjede: „Kære Frue, m aa I vide,
at her er et underligt Regimente her udi Landet, og skylder de ingen anden
derfor uden Sigbrit Moder. T h i beder Vi Eder kærligen, at I tager hende til
Eder og underviser hende hemmelig, at hun holder Munden paa sig, og lader
^ c
if
i c j f ø Å
tf«
t ø j )
V&>(
{& * -
Æ ^
^
/Yn2BrMc~
\
W
f y jD
yry
fyy.
tfj~ j*o-
<K r^ JL - Jfø
Vom
fø » { L
I^W H-7
\yrj> [ y Å
S+
ffyA rX }
v r ^
(srØ rd L ? ^
V H
Sdr> ^ < iA ^ ^ a\
tfv
^
j^ r .
"*
^
'-f fW v
58. B rev af 4. Febr. 1523 fra K ong C h ristiern II til D ronningen.
hende blive paa Slottet hos Eder, indtil Vi kommer hjem, ellers kan ske, at de
farer værre mod hende, end de før haver gjort. Forsømmer ikke dette, saafremt
I vil, at vi skal komme hjem med hel Hud. Hermed Eder Gud befalendes. —
Formærker I, at de knurrer noget om den Sise, da giver dem for Svar, at I
vil lægge den af.“
Men Mødet i Horsens blev forgæves. Mistilliden paa begge Sider var for
stor, og Dagen efter forlod Kongen, mismodig og raadvild, Jylland.
F ra Modstandernes Side hævdede man i en Proklamation til Fynboerne, at
Kongen „haver paalagt Skat udover Skat, ikke blot dobbelt Skat eller Pengeskat,
som sjælden hans Herre Fader paalagde, men mangfoldige og utaalelige Skat
ter, baade Pengeskat, Sølvskat, Madskat, Bys Told, Sise, Forbud, og saa desu
Krig og Orlog, U dbud til Hest, til Skibs og til Fods, og Ryttere og Skalke at
indtage hos Eder. Eders Næring, Bjering og Købmandsskab, indenlands og
udenlands, er rent fordærvet, saa hvor I kommer, m aa I lide for hans
y