K Ø B E N H A V N U N D E R F R E D E R I K I
Frederik F
s Forberedelse til Toget mod
København
tog Tid. Først 31. Maj
1523 kunde Hæ ren, som blev ført af den dygtige Kriger
Johan Rantzau,
gaa i
Land ved
Korsør.
H an raadede over 4000 Knægte og 1800 rustede Heste. Kon
gens Søn, H ertug
Christian,
ledsagede Hæren.
Blandt Kongens vigtigste Raadgivere var H r.
Mogens Giøe,
som havde svig
tet
Christiern I I ,
og som nu kom til at staa imod sin Broder,
Henrik Giøe,
Chri
stiern I I ’s Befalingsmand paa Sjælland og i København. Adskillige Adelsmænd
paa Sjælland og paa Smaaøerne gav nu Frederik I deres virksomme Støtte, ikke
mindst
Johan Oxe,
den henrettede Torbern Oxes Broder.
Henrik Giøe ønskede at hindre Kongens Fremrykning gennem Sjælland,
men hans Landsknægte gjorde Mytteri, forlangte først deres Sold udbetalt i
bedre Mont og nægtede derefter at kæmpe i aaben Mark, thi de havde, sagde
de, kun lovet Kong Christiern at forsvare Kobenhavn, og det vilde de gøre.
Uden Modstand naaede Kongens Styrke 10. Jun i frem til Byen, hvor den gik
i Lejr paa
Serreslev M ark,
rimeligvis lidt nord for Nørrebros R u n d d e l; desuden
blev der bygget en Skanse ved Valby.
Til Søs lagde en
Flaade
paa 23 Skibe fra Liibeck, Rostock, Stralsund og
Danzig sig i
Revsgattet
ud for
St. Anne Bro,
og nogle Jagter spærrede Løbet
gennem
Kalvebod S trand
3)
Belejringen havde kun ringe Fremgang, thi Henrik Giøe gjorde energisk
Modstand. Kongen fandt, at Belejringshærens Styrke var utilstrækkelig, og han
opfordrede allerede 12. Jun i
Lubeckerne
til at trække Forstærkninger til fra
Sverige.2)
De kom ikke, men for dog at gøre noget, gik Liibeckerne 14. Juni i Land
paa
Amager
og hærgede Ø en.3)
Der var iovrigt jævnlige Sammenstod paa Marken mellem
Peblingedammen
T
H .R .
I l l R . V I I I
N r. 451.
2)
H .R .
I l l
R.
V I I I
N r. 445.
3)
H .R . I l l R. V I I I N r. 476.