KøbenhavnsHistorieOgTopografi

250

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I

Den danske Flaade laa for største Delen forsømt og brøstfældig i utiltaklet

Stand ved

Bremerholm

og kunde ikke benyttes mod de lybske Hæ rgninger og

Trudsler.

Kong Christiern havde imidlertid opbudt Sjællands vaabenføre Mandskab

paa Landet og i Købstæderne og havde samlet 10.000 M and i en Lejr ved

Landsbyen

Solbjerg,

om trent i nuværende Frederiksberg Have, og h an havde

gjort Skytset rede ved Havnen og andre Steder for at kunne afværge L and

gangen. Kongen opmuntrede og formanede Folkene til at kæmpe modigt mod

de troløse Llibeckere. De nysgerrige Københavnere strømmede til for at se det

uvante Syn af den store Lejr og de mange Krigsfolk. Ogsaa

Sigbrit

fik Lyst til

at drage til Solbjerg, og hun begav sig ad Landevejen ledsaget af sin Pige. Da

de var naaet om trent til

St. Jørgens Hospital,

sydvest for St. Jørgens Sø, blev

de indhentede af to drukne Soldater, som sagde til h inanden : „H u n skal faa

Skam, det er hun, som regerer Kongen“ . De greb fa t i Sigbrit og kastede hende

i den Sø, som har Navn efter Skoledrengene“ .57) Af tililende Folk blev hun

atter bragt paa det tørre. Ogsaa Kongen kom til og lod hende i Vogn køre ind

til Staden. Men ved

Vester Port

blev hun paany ilde modtaget, idet nogle Sol

dater fra Roskilde, som stod her, flere Gange skød efter Vognen, dog uden at

ramme. Kongen, som var ledsaget af nogle Ryttere, satte selv efter de to drukne

Soldater og slog dem til Jorden med sin Staalbue. De blev henrettede nogle Dage

senere.58)

Liibeckerne, som saa Kongens store Forsvarsforberedelser, fand t det raade-

ligst at opgive Angrebet og stod snart efter mod Syd til Møn, som var lettere

at hærge, og gik allerede 5. December i V interkvarter.59) Kongen indkaldte nu

en Herredag i

Kalundborg,

men ændrede snart Mødetid og Mødested til 9. No

vember 1522 i

København.

Sjællænderne og Skaaningerne mødte, men de jyd-

ske Deltagere udeblev. De pønsede i Virkeligheden paa

Oprør,

og 21. Decem

ber sammensvor 9 jydske Rigsraader sig i Viborg om at støde Kongen fra

Thronen og overdrage Styret til hans Farbroder, H ertug

Frederik.

P aa Vejen

til Hertugen efterlod Landsdommeren i Jylland

Mogens Å lu n k

under et Besøg

hos Kong

Christiern

i Vejle sin Handske med Opsigelsesbrevet og rejste skynd

somst videre. Hertug Frederik modtog de sammensvornes T ilbud 29. Janu a r

1523 i Husum. Han forhandlede i Stilhed med Liibeckerne, som han gav rige

Løfter for at faa deres Hjælp. Kong Christiern var derimod lidet aktiv. Hans

Magtm idler var kun ringe og H aabet om nederlandsk H jæ lp var bristet. H an

07) N avnet Peblingesø bruges lan g t ned i T id en i Flæ ng om de tre Søer K .D . I N r. 507.

508 og K .D . V I I I N r. 234.

aS) Svaning. C hristiern II.

09} A llen. De tre nord. R. H . I I I b p. 322 ffg.