303 / 364
248
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I
Begravelse; hun døde 8. December. H erfra gav han Befaling til, at
Diderik
Slagheck
skulde fængsles og dømmes.
Han blev døm t fra Livet.
24.
Jan u a r 1522 skulde Eksekutionen foregaa. Om Morgenen Kl. 9 blev
Ærkebiskop Diderik Slagheck af Bøddelen ført ud af Slotsporten, omgivet af
en talstærk Vagt, medens Folk stimlede sammen fra alle Sider langs Gaderne
til Retterstedet foran Raadhuset paa Gammel Torv. Den forfængelige M and
havde pyntet sig til sin sidste Vandring. Paa Hovedet havde han en Silkehue;
han havde Fløjls Hoser og Kjortel og under denne en rød Skarlagens ulden
Dragt, Skjorte af hollandsk Fæ rred og Fløjls Tøfler.
Ved Højbro mødte han sin tidligere Kollega, den kongelige Sekretær, Mester
Jesper Brockmand,
og han raabte til h am : „Farvel Mester Jesper, se saaledes
belønner m an Fortjenesten.“ „Nej, nej. Straf som forskyldt, Straf som for
skyldt,“ svarede Mester Jesper. Men Sigbrit havde trukket Skodderne for sine
V induer paa Amager Torv.
Paa Gammel Torv stod i disse T ider
Galgen
stadig rejst, men i Dagens
Anledning var der opbygget et flammende
Baal.
Bødlen førte først
Diderik
Slagheck
op til Galgen, lagde Strikken om hans Hals og lod ham gaa nogle
T rin op ad Stigen, men sagde saa: „Nej, stop, vi skal en anden V ej“ . Derefter
blev Ærkebiskoppen ført mod Baalet. Profossen oplæste hans Brøde og hans
Straf, og han blev bundet til en Stige og kastet i Flammerne. Med denne R etter
gang betragtede Kongen Regnskabet overfor Paven og hans Fegat F rants de
Potentia som afgjort, og han viste ham ingen synderlig Hensyntagen til de Krav,
han iøvrigt havde at stille paa Pavens Vegne i Anledning af Biskop Jens Anders-
søn Beldenaks Fængsling eller Beslaglæggelsen af Afladshandleren Arcimbolds
Penge.51)
Under Christiern I I ’s Ophold i Nederlandene bragte Kejseren ogsaa Spørgs-
maalet om den
nederlandske Skibsfart
1 Østersøomraadet paa Tale, idet denne
siden E fteraaret 1519 var bleven tynget ved en Forhøjelse af de Fastepenge,
som de Skibe, der passerede Sundet, skulde betale, men Forhandlingerne førte
ikke til nogen Ændring. Kongen fastholdt sin Toldforhøjelse, og n a a r Neder
landene nægtede at betale, kaprede han deres Skibe, og tvang dem til a t u d
losse deres Gods i
Revshullet.
T il Gengæld stillede Kejseren sig helt uvillig til
at yde Kongen H jæ lp med Ryttere og Knægte.52)
Hertuginde
Margrete
besluttede sig da i Foraaret 1522 til at søge Sagen
løst og sendte et Gesandtskab til
København.
Det klagede ikke alene over Told
forhøjelsen, men ogsaaover, at Toldstedet var bleven flyttet fra Helsingør til
København, og var meget ilde berørt over at finde saa mange kapredeneder
51) Allen. D e tre nord. R. H . I I I b p. 227.
52) Allen. D e tre nord. R. H . I I I b p. 112, 258. H .R . I I I R . V II N r. 431.