298 / 364
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I
243
Kongen bød Tyskeren at standse, men i Kampens Vildskab stødte han Skotten
ned. Kongen vendte da forbitret tilbage til Slottet. H an udsendte Hoffets Folk
og Vagten, og de bragte efterhaanden Tumulten til at standse. Næste Dag var
Byen rolig, men den tyske Knægt, som havde myrdet Skotten, laa aflivet og
henslængt paa Gaden. Og paa Vor Frue K irkegaard hvælvede en Høj sig i
lange T ider over Skotternes Fællesgrav.35)
Derefter blev Hæ ren ført over til Skaane, til Kamp langs Landegrænsen.
M idt i Vinterens Kulde ved Hellig tre Kongers Tide 1520 kunde Fremrykningen
ske under
O tto K rum pen
til Trudsholms Ledelse, Togtet førtes til Lands mod
Stockholm.
I Kampen ved
Bogesund,
nu Ulricehamn, blev
Sten Sture
saa alvorligt saa-
ret, at han snart efter døde, og det blev hans Enke,
Christina Gyllenstierna,
som m aatte forsvare Stockholm.
Paa et Møde i
Upsala
6. Marts gav de svenske Stormænd Tilsagn om at
ville tage Kong
Christiern
til
Konge i Sverige,
og dette Tilsagn blev 31. Marts
godkendt i det danske R igsraad.30)
Kong Christiern forblev V interen over i
København
for at ordne Rigets
Pengevæsen og Hærens Proviantering, men især for at udrede Forholdet til
Hansestæderne, som ikke var godt. I Malmøfreden havde de lovet at afbryde
al Handel med Sverige, hvis dette Land endelig nægtede at tage Christiern II
til Konge, og de havde, da Krigen udbrød, omend vrangvilligt gaaet ind paa
at opfylde Løftet, men adskillige hanseatiske Skibe søgte at bryde den danske
Blokade, og i Slutningen af 1518 laa paa Københavns Rhed fire store lybske
Skibe, som var bleven opbragt af de danske Udliggere. Lübeckerne krævede
dem frigivet, før de vilde indlade sig paa yderligere Forhandlinger, og Kongen
m aatte i Begyndelsen af December indvillige deri. Paa lignende Vis som med
Lübeck gik det ogsaa med Danzig. Foreløbig kunde Sagen afgøres ved For
handlinger. I 1519 forhøjede Kongen Sisen paa 01 og Vin og forøgede for et
Aar Afgiften for hver Læst Sild, som Hansekøbmændene udførte fra Skaane,
til 2 Gylden for hver Læst, og da Lübeck truede med Repressalier, forbød han
alle Rigets Købstæder at besøge Hansestæderne med Skib eller Gods. Hanse-
stædernes Snighandel paa Sverige og de danske Beslaglæggelser af Skibene fort
sattes som før, og der laa ved Nytaarstid 1520 atter 3 store kaprede Rigafarere
paa Københavns Rhed. Forhandlingerne med Lübeckerne gik derved i Haard-
k n u d e ; Kongens Farbroder, H ertug
Frederik
af Gottorp fandt det da hensigts
mæssigt at tilbyde sig til Lübeck som Mægler, og Kongen maatte utilfreds og
med Mistro give ham dansk Fuldmagt.
35) A llen. D e tre nord. R. H ist. I I I a p. 149 ffg.
3G) A llen. D e tre no rd. R . H ist. I I I a p. 199 ffg.
16*