Previous Page  293 / 364 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 293 / 364 Next Page
Page Background

238

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I

I sine sidste Regeringsaar fortsatte Kongen den Lovgivning, som h an alle­

rede havde indledet ved Købstadsforordningen af 1515 og 1516. Lovbestem­

melserne bærer V idne om liberale og hum ane Synspunkter, som jævnlig er forud

for Tidens Tankegang. De er til en vis G rad prægede af hollandske Forbilleder,

og som den vigtigste Ophavsmand til dem nævnes

Hans Mikkelssøn.

H an stod

Sigbrit nær, og var under Landflygtigheden en af Kongens trofaste H jælpere

og Raadgivere.

Denne Lovgivning blev indledet med Forordningen om

Stranding og Vrag,

som blev stadfæstet 26. M aj 1521, i hvilken der indførtes hum ane Bestemmel­

ser om Skibbrudnes R et til deres Gods, Bestemmelser, som vakte flammende

Modstand hos saavel de gejstlige som de verdslige Indehavere af S trand­

retten.

I Tilslutning til denne Lov udkom samme Dag den saakaldte

„gejstlige“ Lov,

som særlig vedrører Landbefolkningens Forhold, men som ændredes og supple­

redes i 1522 ved den saakaldte

„verdslige“ Lov,

som særlig lovgiver for Køb­

stæderne, men som er udgivet i særlig Affattelse for Rigets forskellige L and ­

skaber. Det er navnlig denne sidste Lovs Udgave for Sjælland, der h a r Interesse

for de københavnske Forhold. Lovens Enkeltheder skal omtales nøjere paa

andet Sted.23)

Heller ikke disse Love vakte Begejstring hos Adel og Gejstlighed, men de

blev sikkert i det Hele vel modtagne af Borgerskabet. Stor direkte Betydning fik

Lovene ikke, idet de kun naaede at blive delvis gennemført i enkelte Byer inden

Kongens Afrejse, og derefter blev ophævede. Men adskillige af Lovenes Detail­

bestemmelser kaster Lys over de herskende Tilstande, og selv Ændringerne fjær-

nede sig næppe saa meget fra disse, at Tidsbilledet forrykkes.

Sin væsentligste Betydning fik Loven ved at give Anledning til

Frederik

/ ’s

Ændring af Bystyret i 1526.

I 1516 fik København et nyt Fattighospital,

St. Ann e Hospital,

idet en for-

muende Mand,

Claus Jenssøn Denne,

der vistnok oprindelig var Malmøborger,

som Følge af et from t Løfte satte alle sine K ræ fter ind paa dets Oprettelse.

H an havde en Gang i Kong Hans’ Dage været i Fængsel, „svarligen fangen og

greben i stærke Jernbolte, Lænker og Laase“, og da gjorde han et Løfte, at

hvis han slap fri, vilde han, Gud og St. Anne til Ære, bygge et Kapel og et

Gæstehus for „fattige, syge og saare pockige“, som plejede at ligge paa Gader

og Stræder i København, og som for deres Sygdoms Skyld ikke kunde faa H er­

berge. Og da han nu virkelig slap ud, skønt T aarnet, hvori han sad fangen,

havde otte Alen tykke Mure og dybe Voldgrave omkring, gjorde han det til

sin Livsopgave at opfylde Løftet. Baade Kong Hans og Christiern II gav ham

23) K old eru p R osenvinge. G am le D anske Love IV p. 71 ffg.